B2B-salg: Boost dit salg med sales enablement - Aalborg

Hvor meget kan I tjene ved 2% bedre salg?

Ved dette morgenmøde sætter vi spot på det nye koncept "sales enablement". Karina Burgdorff Jensen, AAU, giver en grundig introduktion til begrebet og eksempler på, hvordan du som IKT-virksomhed kan implementere det i praksis. 

Ahmet Günes fra Lead the Talent deltager som case på mødet og vil fortælle om, hvordan virksomheden har haft succes med anvendelse af sales enablement i praksis.

Om sales enablement

Sales enablement er et nyt koncept, som dækker en samling af aktiviteter, viden og værktøjer, der skaber sammenhæng imellem salgsindsatser og bedre muligheder for salg.

Sales enablement tager skridtet endnu længere end andre salgsperspektiver og har som mål at samle alle de organisatoriske tråde, der kan bidrage til at optimere forholdet mellem virksomhed og kunde - herunder teknologi, internt/eksternt samarbejde, marketing, træning & indhold og governance.

Sales enablement er således mere en tilgang end en taktik: Det er løbende optimering af salgs- og marketingaktiviteter på tværs af afdelingerne, og resultatet skulle gerne være, at købsoplevelsen er mere strømlinet fra kundens synspunkt. 

Til gengæld er der masser af forretning at hente, hvis du kan bidrage til, at lukkeraten bliver bare et par procent bedre ved at salgsstyrken er udrustet med nyttigt indhold, processer og værktøjer. 


Beskrivelse af møderækken:  

På møderne deltager en af Danmarks absolutte eksperter i salg, Karina Burgdorff Jensen, som vil starte en debat om, hvad B2B-salg er, og hvordan vi skal gå til det i dag. Karina sidder til dagligt på Aalborg Universitet og er en af kun to personer i landet, der forsker i salg. Hun vil afdække, hvorfor den traditionelle tilgang til salg ofte fejler i dag, og hvorfor information ikke længere er nøglen til succesfuldt salg.

Hun vil sætte barren højt for at arbejde med jeres salg på et nyt strategisk niveau i rammen af en digitaliseret verden. 

 

Fakta om arrangementet

Dato:
3. april 2019

Tilmeldingsfrist:
1. april 2019

Tid:
08.30-12.00 (Registrering og morgenmad fra 08.30)

Sted:
TBA (Aalborg)

Pris:
Medlem af BrainsBusiness: 500 kr. ex. moms pr. gang. Ikke-medlem: 1.000 kr. ex. moms pr. gang.

Kontakt navn:
Birgit-Johanne Andersen

Kontakt e-mail:

 

Medlemskab betaler sig

Vores medlemsvirksomheder samt medlemmer af it-forum deltager i vores arrangementer gratis eller til reduceret pris.

Er I endnu ikke medlem, så meld virksomheden ind her - og spar penge allerede fra i dag. 

Se alle medlemsfordele her.

Accepter cookies

Dette website bruger cookies bl.a. til at udarbejde statistik over anvendelsen af sitet.

BrainsBusiness er et stort privat/offentligt partnerskab på IKT-området, der arbejder for at støtte og udvikle den nordjyske IKT-klynge. Vi samler en lang række af Nordjyllands stærke private og offentlige aktører og skaber netværk og samarbejde på tværs. Kerneaktørerne bag BrainsBusiness er:

Aalborg Universitet      Region Nordjylland      Business Region North Denmark      IKT-erhvervet i Nordjylland      Aalborg Kommune