Find de IT-kompetencer, din virksomhed mangler

Virksomhederne skriger efter kvalificeret arbejdskraft, særligt indenfor it – gælder det også for dig og din virksomhed? Så er der hjælp at hente med dette arrangement.

I samarbejde med IT-Branchen giver BrainsBusiness dig et hurtigt overblik over de uddannelser, der kan være vigtige at holde øje med, når I skal rekruttere – Hvad kan dimittender fra de forskellige studier, og er der relevante studieretninger, I måske overser?

Hvis det ikke lykkes at finde den rette medarbejder – hvad kan man så gøre for at sikre, at arbejdet bliver løst? Få input til, hvordan I kan tænke i alternativer til ordinære ansættelser, eksempelvis gennem offshoring. Hør en række indspark om offshoring-processen, dos and don'ts og erfaringer fra dem, der arbejder med det til dagligt.

Program

Del 1: Intro til uddannelser

Uddannelsesinstitutionerne sætter selv ord på, hvilke uddannelser der er relevante for it-virksomheder. Hvad kan en profil med uddannelsesretning X fra uddannelsesinstitution Y?

  • AAU
    v. Uffe Kjærulff - Studieleder på Institut for Datalogi

  • UCN
    v. Jørgen Jakobsen -  Studieleder IT-uddannelserne

    Jørgen Jakobsen vil fortælle om følgende uddannelser:
    - Datamatiker
    - IT-teknolog
    - Professionsbachelor i Webudvikling
    - Professionsbachelor i Softwareudvikling
    Fælles for disse uddannelser er, at der er et stort fokus på praktiske færdigheder med udgangspunkt i de nyeste teknologier og viden. Undervisningen er bygget op omkring projekt- og gruppearbejde for at klæde de studerende bedst mulig på ift. de krav og forventninger, der i dag stilles til samarbejde. Uddannelsen foregår i tæt samarbejde med virksomheder gennem besøg, case og projektarbejde samt praktikforløb.

  • TBA

Del 2: Alternativer til lokale ansættelser

Hvilke profiler er det muligt at skaffe via offshoring, og hvad er fordelene og ulemperne ved de forskellige ”offshoring-destinationer”? Få overblik over det strategiske valg vedrørende offshoring, og hvordan du kommer i gang.

  • Få succes med outsourcing af softwareudvikling
    v/ Global Delivery Manager Line Milters, Conscensia A/S
    Conscensia fortæller om fordelene ved at vælge nearshoring, når man vil finde udviklere udenfor Danmarks grænser. Udover at finde talentfulde udviklere med netop de kompetencer, deres kunder mangler, hjælper Conscensia også kunderne med at finde de optimale arbejdsprocesser, samt forbereder både virksomheden og de nye udenlandske ansatte på et tværkulturelt samarbejde. 

  • Bæredygtig og socialøkonomisk tilgang til rekruttering - SPG 8
    v. Founder Thorkil Sonne, Specialisterne

  • Nearshore-samarbejde i agil softwareudvikling (oplæg på engelsk)
    v/ repræsentanter fra NTSretail og Workflows (navne TBA)
    Hør erfaringerne fra softwareudvikleren NTSretail (Linz, Østring) og Workflows (Košice, Slovakiet), som har samarbejdet siden 2010. Oplægsholderne vil diskutere fordele og udfordringer ved gennemførelse af IT-projetker via nearshoring.

  • Outsourcing = Ét globalt team (oplæg på engelsk)
    v/ Executive Vice President CBO Sarbajit Deb, suppleret af Børge Heidegaard, Senior Business Development Manager
    Larsen & Toubro Infotech er en global virksomhed, som tilbyder teknologirådgivning og digitale løsninger. Virksomheden har hjulpet mere end 250 kunder til succes. Med afdelinger i 27 lande løser virksomheden komplekse forretningsmæssige udfordringer i sammenfaldet mellem det digitale og det fysiske via sin hands-on ekspertise.
    Oplægget vil adressere følgende aspekter:
    - Det handler ikke om outsourcing men om ét globalt team 
    - Hvordan fungerer Onsite-Offshore-modellen ved agile leverancer?
    - Hvordan omorganiseres in-house IT-teams, når globale teams arbejder Onsite og Offshore?
    - Kompetencer i fremtiden: Hvad efterspørger markedet?

Fakta om arrangementet

Dato:
30. januar 2019

Tilmeldingsfrist:
28. januar 2019

Tid:
09.00-12.00 (morgenmad fra 08.30)

Sted:
UCN, Sofiendalsvej 60, 9200 Aalborg

Pris:
Gratis for medlemmer af BrainsBusiness, it-forum og IT-Branchen. Øvrige: DKK 500 ex. moms.No-show-gebyr ved udeblivelse eller afbud senere end 29. januar kl. 12.00: DKK 500 ex. moms.

Kontakt navn:
Stine Lund

Kontakt e-mail:

 

Medlemskab betaler sig

Vores medlemsvirksomheder samt medlemmer af it-forum deltager i vores arrangementer gratis eller til reduceret pris.

Er I endnu ikke medlem, så meld virksomheden ind her - og spar penge allerede fra i dag. 

Se alle medlemsfordele her.

Accepter cookies

Dette website bruger cookies bl.a. til at udarbejde statistik over anvendelsen af sitet.

BrainsBusiness er et stort privat/offentligt partnerskab på IKT-området, der arbejder for at støtte og udvikle den nordjyske IKT-klynge. Vi samler en lang række af Nordjyllands stærke private og offentlige aktører og skaber netværk og samarbejde på tværs. Kerneaktørerne bag BrainsBusiness er:

Aalborg Universitet      Region Nordjylland      Business Region North Denmark      IKT-erhvervet i Nordjylland      Aalborg Kommune