IoT i praksis - Aalborg

Har I også IoT på agendaen? Kom med når nordjyske virksomheder fortæller om deres tilgang til IoT i en verden af snart over 100 mia. IoT-enheder, hvor der hver dag kommer flere til.

Produkterne er mange og begrebet vidt, for alle enheder (bygninger, hverdagsprodukter, og andet), der samler data og sender det via internettet, er IoT. Under dette arrangement vil vi give en række eksempler på virksomheders opfattelse af IoT, og hvordan der arbejdes med Wireless IoT.

Hør eksempler på hardwarevirksomhedens transformation til moderne IoT-softwarevirksomhed, hvordan små IoT-tiltag kan gøre stor nytte, hvordan der gennem samarbejde kan skabes resultater, og hvilke muligheder man som virksomhed har ved IoT Living Lab, Aalborg Universitet.

Skal I med på IoT-rejsen?

Program:

Velkomst og introduktion til IoT ved Telenor 
v/Peter Nødbak, Telenor

Hør Peter Nødbak fortælle om, hvorfor IoT er interessant, hvilke muligheder det giver, og hvad Telenors næste IoT-move er.

Kom nemt i gang med digitalisering
v/ Mogens Durup Nielsen, Xtel Wireless

Blive introduceret for, hvordan man nemt kommet i gang med IoT, baseret på erfaringer fra kunder i både ind- og udland. Hør også om, hvordan IoT-produktet RoboFit blev udviklet, og hvilke udfordringer det gav. 

Værdien i data
v/ Daniel Lux, Seluxit

IoT genererer en masse data - men der skal være mening i at samle så meget data ind. Hvordan kan data generere værdi, forbedre processer og åbne op for nye forretningsmodeller? Hvad er sammenhængen mellem mængden af data, og hvad man kan lære fra det? Hør om Seluxits erfaringer i forhold til disse problemstillinger.

Erfaringer fra IoT generation 1 til dit IoT-projekt
v/ Jesper Mygind, Trifork

Hvordan laves et IoT-projekt i 2019? Alle skriger IoT, men hvordan og hvornår skal man starte rejsen? Hør om, hvordan 5 års IoT-erfaring fra bla. Danfoss Smart Varme fra IoT generation 1 kan anvendes til at sikre den bedste anvendelse af ny teknologi og nye cloud-platforme i IoT generation 2-projekter, hvor man samtidig bibeholder fokus på brugervenlighed og sikkerhed i løsningen.

Hvad er dine krav, og hvilken kommunikationsteknologi skal du vælge til din IoT-løsning?
v/ Preben Mogensen og Per Hartmann Christensen, AAU

IoT Living Lab er et pro bono-foretagende, som drives af Wireless Communication Networks-sektionen ved Institut for Elektroniske Systemer.

Laboratoriet er åbent for private firmaer, offentlige institutioner, og enkeltpersoner. Vi har viden inden for både trådløse langtrækkende, lav-effekt og lav-pris teknologier( herunder NB-IoT, eMTC, Sigfox og LoRa), samt teknologier til pålidelig realtidsstyring, (herunder dedikerede 4G- og 5G-løsninger). Laboratoriet kan hjælpe virksomheder med at afklare muligheder og begrænsninger for de trådløse IoT-teknologier i forbindelse med konkrete applikationer.

Afrunding


Internet of Things (IOT)

IOT er fællesbetegnelsen for den nye trend, hvor alle tænkelige enheder bliver koblet på internettet for at kunne give bedre services. Det kan være via mobilnettet, en almindelig internetforbindelse, WI-FI eller lukkede netværk. Internet of Things beskriver selve styringen af den enhed, som afleverer og præsenterer data. Formålet er, at man præsenteres for de vigtigste og mest relevante data på forskellige enheder, herunder smartphone, tablet, bærbar computer og gateways.

Mulighederne med IOT er uendelige og eksemplar kunne f.eks være den intelligente bygning, som selv justerer varme og lys, når sidste mand er gået eller vaskemaskinen som selv bestiller nyt vaskemiddel, når den mangler.


Derfor har BrainsBusiness fokus på IoT

I samarbejde med deltagerne i BrainsBusiness Wireless IoT group afholder vi en række temamøder om Wireless IoT. Møderne danner ramme for udbredelse af forståelsen af og bevidstheden om Wireless IoT. 

Udviklingen indenfor IoT går stærk. Derfor stiller vi løbende skarp på forskellige områder såsom:

  • Hvor går man hen for at komme i gang?
  • Hvad skal der til for at få flere virksomhederne til at interagere og dyrke IoT-forretningen?
  • Hvordan inspireres med IoT?
  • Hvor kan man mødes
  • Hvordan kommer man i kontakt med Aalborg Universitet?

 

 

Antal tilmeldte: 65

 

Fakta om arrangementet

Dato:
27. november 2018

Tilmeldingsfrist:
25. november 2018

Tid:
08.30-12.00

Sted:
NOVI auditorium Niels Jernes Vej 10, 9220 Aalborg Ø

Pris:
Gratis for medlemmer af BrainsBusiness og it-forum. Ikke-medlemmer: DKK 500 + moms. No-show fee ved udeblivelse eller afbud senere end 26. november kl. 12.00: DKK 500 + moms.

Kontakt navn:
Birgit-Johanne Andersen

Kontakt e-mail:

Accepter cookies

Dette website bruger cookies bl.a. til at udarbejde statistik over anvendelsen af sitet.

BrainsBusiness er et stort privat/offentligt partnerskab på IKT-området, der arbejder for at støtte og udvikle den nordjyske IKT-klynge. Vi samler en lang række af Nordjyllands stærke private og offentlige aktører og skaber netværk og samarbejde på tværs. Kerneaktørerne bag BrainsBusiness er:

Aalborg Universitet      Region Nordjylland      Business Region North Denmark      IKT-erhvervet i Nordjylland      Aalborg Kommune