it-forum årskonference 2017: Usikkerheder

Din software hackes, dine data manipuleres og verden er mere og mere dynamisk og uforudsigelig - hvordan sikrer du orden i kaos?

De sidste 40 års it-udvikling har gjort verden mere sikker, men medaljen har også en bagside. Vidensniveauet er højnet med rekordfart, og eksempelvis Big Data, Cloud Technology og Machine Learning giver potentielt uanede muligheder. For mange virksomheder rummer mulighederne samtidig usikkerhed som en konsekvens af tidens uforudsigelighed.

Årskonferencen giver dig indsigt i balancen mellem sikkerhed og usikkerhed og ruster dig og din virksomhed til it-fremtiden.

Du får inspiration og konkrete ideer og input fra en række højkompetente talere. Du får mulighed for at netværke med kollegaer i branchen i løbet af dagen og til den afsluttende netværksmiddag, hvor vi sammen hylder modtageren af it-prisen og kårer vinderen af Danske Bank-specialprisen. Du kan læse mere om prisernes kriterier, og om hvordan du indstiller kandidater, her. Deadline for at indstille kandidater til priserne er torsdag den 10. august.

Årskonferencen afholdes i år i samarbejde med BrainsBusiness, som er vores søsterorganisation i Aalborg.

Samarbejdet betyder, at du til Årskonferencen vil kunne netværke med folk fra et endnu større geografisk område - fra Aalborg i nord til Sønderborg i Syd. Dermed forener årskonferenen hele den jyske it-branche, og vi glæder os til i fællesskab at byde dig velkommen.

Oplægsholdere:

Flere oplægsholdere er på vej.

Årskonferencen giver dig

  • Input fra kompetente talere og perspektiv på, hvordan du og din virksomhed lærer at leve med uforudsigeligheden.
  • En mulighed for at lære af virksomheder, som er på forkant i forhold til usikkerhed og har konkrete forslag med til dig.
  • Nye ideer og inspiration til tiltag, der kan hjælpe dig og din virksomhed til at finde den rette balance mellem sikkerhed og usikkerhed.

Målgruppe:

Konferencen henvender sig til beslutningstagere, ledere og it-chefer og dig som gerne vil være et skridt foran udforudsigeligheden.

Program:

Se program på konferencens hjemmeside her.


Tilmelding:

Du kan tilmelde dig via konferencens hjemmeside eller ved at sende en mail til projektassistent, Jeppe Ank Jørgensen: jeppe@itforum.dk

NB: Ved tilmelding skal du oprette dig som gæstebruger og efterfølgende vælge den relevante priskategori (medlem af BrainsBusiness).


Er du interesseret i at blive udstiller eller sponsor på dagen?

Læs mere her og send en mail til netværkskonsulent Annemette Overdahl Kuijpers: annemette@itforum.dk

Hvad, hvis jeg er nødt til at melde afbud?

Ved afbud senest 14 dage før refunderes den fulde pris minus et administrationsgebyr på 10 %. Ved afbestilling senere end 14 dage og indtil 2 dage før refunderes 50 % af prisen. Der betales fuld pris ved afbestilling senere end to dage før konferencen. Du er altid velkommen til at sende en kollega i dit sted.

Årskonferencen arrangeres i samarbejde mellem:

    

Fakta om arrangementet

Dato:
27. september 2017

Tilmeldingsfrist:
22. september 2017

Tid:
13.30-21.30

Sted:
Centralværkstedet
Værkmestergade 9
8000 Aarhus C.

Pris:
Medlem af it forum eller BrainsBusiness: 1.295 kr. Medlem af it forum eller BrainsBusiness ekskl. netværksmiddag: 1.085 kr. Øvrige: 2.495 kr. Øvrige ekskl. netværksmiddag: 2.295 kr.

Kontakt navn:
Berit Brendborg

Kontakt e-mail:

Accepter cookies

Dette website bruger cookies bl.a. til at udarbejde statistik over anvendelsen af sitet.

BrainsBusiness er et stort privat/offentligt partnerskab på IKT-området, der arbejder for at støtte og udvikle den nordjyske IKT-klynge. Vi samler en lang række af Nordjyllands stærke private og offentlige aktører og skaber netværk og samarbejde på tværs. Kerneaktørerne bag BrainsBusiness er:

Aalborg Universitet      Region Nordjylland      Business Region North Denmark      IKT-erhvervet i Nordjylland      Aalborg Kommune