Kick-off: UX-fokusnetværk

Vi starter nu, i samarbejde med Combine, et fokusnetværk om UX. Netværket henvender sig til UX-medarbejdere i Jylland og afholder 4 møder årligt. Ved kick-off mødet diskuteres forskellige tilgange til UX, og temaer for årets sidste tre møder fastlægges.

Årets første møde har til formål at klarlægge, hvordan vi hver især forstår og arbejder med UX – hvor ligger vores fokus og interesse?

Derudover har du mulighed for at komme med input til, hvad vi skal igennem i løbet af året. Er der konkrete emner, I ønsker bliver bragt op, bestemte virksomheder, vi bør se og måske holde et møde hos? Eller arbejder du på et projekt, som du gerne vil have afprøvet i et fagligt stærkt forum?

Gulvet er dit, og netværkets fremtidige format afhænger helt af, i hvilken retning du er med til at forme det.

Program

Velkomst

Hvad er UX-design? Forskellige definitioner og holdninger
v/ Jakob Skovgaard og Simon Rosenqvist, Combine

Diskussion af oplæg samt netværkets format

Fastlæggelse af agenda for årets sidste tre møder

Tak for i dag

 


Beskrivelse af fokusnetværket:

Sidder du i en virksomhed og savner faglig sparring, input eller nogen du kan diskutere dit UX-arbejde og projekter med? Så er dette netværk for dig.

Combine og Brainsbusiness opretter nu et UX-fokusnetværk for dig, der arbejder med UX, og som godt kunne tænke dig at:

  • diskutere faglige relevante emner og problemstillinger med andre fageksperter – samt evt. få konkrete inputs og sparring på disse
  • dele idéer, konkrete cases og løsninger
  • blive inspireret af metoder, processer og cases
  • få nye professionelle bekendtskaber.

Målet er at skabe et rum, hvor tillid og faglig sparring er i højsædet, hvor man kender hinanden og har mulighed for at dele de projekter, man arbejder på – også dem man normalt ikke må dele information omkring. Derfor har netværket også begrænset antal pladser, så vi er sikre på, at vi møder de samme, kan fortsætte tidligere diskussioner og ikke mindst har tillid til de andre medlemmer.

Målgruppe:

Fagpersoner fra jyske virksomheder, som arbejder med UX-design, herunder eksempelvis brugerresearch og -analyse, konceptudvikling, interaktionsdesign, UI-Design eller lign.

Vi forventer, at du som deltager:

  • deltager i mindst 3 af de 4 årlige netværksmøder
  • deltager aktivt i diskussionen, videndelingen og sparringen ved møderne samt præsenterer cases og problemstillinger, som er relevante for diskussionen
  • deltager i netværksmøderne med et positivt mindset og er åben for nye inputs til dit arbejde med UX-Design.

Som deltager forpligter du dig derfor også til at deltage ved minimum 3 ud af 4 årlige møder i netværket, hvoraf det første kickoff-møde er obligatorisk.

Mødedatoerne for 2019 er:

5. februar
7. maj
10. september
5. november

Alle dage kl. 08.00-11.00.

Fakta om arrangementet

Dato:
5. februar 2019

Tilmeldingsfrist:
1. februar 2019

Tid:
08.00-11.00

Sted:
Combine, Dannebrogsgade 58, 9000 Aalborg. Øvrige møder afholdes i Aalborg og omegn.

Pris:
Deltagelse i netværket er gratis for medlemmer af BrainsBusiness og it-forum. Øvrige: DKK 2000 ex. moms. Tilmelding gælder hele 2019, dvs. 4 mødegange.No-show gebyr ved udeblivelse eller afbud senere end 4. februar kl. 12.00: DKK 500 ex. moms.

Kontakt navn:
Stine Lund

Kontakt e-mail:

 

Medlemskab betaler sig

Vores medlemsvirksomheder samt medlemmer af it-forum deltager i vores arrangementer gratis eller til reduceret pris.

Er I endnu ikke medlem, så meld virksomheden ind her - og spar penge allerede fra i dag. 

Se alle medlemsfordele her.

Accepter cookies

Dette website bruger cookies bl.a. til at udarbejde statistik over anvendelsen af sitet.

BrainsBusiness er et stort privat/offentligt partnerskab på IKT-området, der arbejder for at støtte og udvikle den nordjyske IKT-klynge. Vi samler en lang række af Nordjyllands stærke private og offentlige aktører og skaber netværk og samarbejde på tværs. Kerneaktørerne bag BrainsBusiness er:

Aalborg Universitet      Region Nordjylland      Business Region North Denmark      IKT-erhvervet i Nordjylland      Aalborg Kommune