Salgsnetværk (B2B) – intromøde

Den stigende digitalisering stiller nye krav til dine salgsstrategier, og dine kunder vælger dig i dag på helt andre parametre, end du måske tror. I BrainsBusiness' nye fokusnetværk om B2B-salg vil vi komme længere ind i, hvordan vi skal forstå og tilgå salg i dag, og vi vil skære igennem meget af den salgslingo, vi som sælgere ofte bliver bombarderet med. Den rigtige strategi kan være nøglen til disruption – enten for jer eller jeres konkurrent. 

Til intromødet den 28. september vil vi få besøg af en Danmarks absolutte eksperter i salg, Karina Burgdorff Jensen, som vil starte en debat omkring, hvad B2B salg er, og hvordan vi skal gå til det i dag. Karina sidder til dagligt på Aalborg Universitet og er en af kun to personer i landet, der forsker i salg. Hun vil få åbnet op for, hvorfor den traditionelle tilgang til salg fejler i dag, og hvorfor information ikke længere er nøglen til succesfuldt salg. Hun vil sætte barren højt for at arbejde med salg og jeres strategi på et nyt strategisk niveau i rammen af en digitaliseret verden.

I forlængelse af oplægget vil vi have en åben debat omkring, hvad du har af ønsker til det kommende netværk. Tænk derfor gerne på forhånd over, hvilke udfordringer oplever du i forbindelse med salg, og om der er særlige områder, du gerne vil have styrket dine kompetencer indenfor.

Om netværket:

Netværket vil få en størrelse på 10-15 deltagere og vil fungere som et fokusnetværk med salgsprocessen som omdrejningspunkt. I netværket vil vi diskutere og arbejde med emner som:

  • Hvordan skræddersyr man sin salgsproces til den person, man sidder overfor?
  • Krydsfeltet mellem canvas-salg og teknisk salg.
  • Hvornår har man brug for en teknisk sælger? Og kan sælgeren blive for teknisk og overse andre detaljer eller helheden i salget?
  • Hvordan bygger man en god salgsstruktur op – i Danmark og i udlandet?
  • Hvilke modeller kan man arbejde med i forhold til aflønning, motivation og skalering?

Deltagelse i netværket er personlig, og erfaringsudveksling og fortrolighed i højsædet. Vi arbejder på at bygge en solid værktøjskasse op og vil i løbet af mødegangene invitere forskellige oplægsholdere for at sætte diskussioner i gang omkring salgsprocessen. Netværket vil få en størrelse af 10-15 deltagere, som mødes 4 gange årligt. 

Pris for deltagelse i netværket (bortset fra intromødet):

  • Medlem af BrainsBusiness: 500 kr. ex. moms pr. gang.
  • Ikke-medlem: 1.000 kr. ex. moms pr. gang.

Målgruppe:

Netværket henvender sig til medarbejdere i IKT-branchen, der arbejder direkte med B2B-salg eller som har ledelsesansvar i relation med salg.

Fakta om arrangementet

Dato:
28. september 2017

Tilmeldingsfrist:
25. september 2017

Tid:
09.00-11.00

Sted:
Cafe Aurum 79
Slotsgade 4
9000 Aalborg

Pris:
Gratis for medlemmer af BrainsBusiness. Ikke-medlemmer 500 kr. ex. moms. No-show gebyr 500 kr. ex. moms ved framelding senere end 27. september 2017 kl. 12.00.

Kontakt navn:
Kasper Munk-Petersen

Kontakt e-mail:

Tilmeld

Accepter cookies

Dette website bruger cookies bl.a. til at udarbejde statistik over anvendelsen af sitet.

BrainsBusiness er et stort privat/offentligt partnerskab på IKT-området, der arbejder for at støtte og udvikle den nordjyske IKT-klynge. Vi samler en lang række af Nordjyllands stærke private og offentlige aktører og skaber netværk og samarbejde på tværs. Kerneaktørerne bag BrainsBusiness er:

Aalborg Universitet      Region Nordjylland      Business Region North Denmark      IKT-erhvervet i Nordjylland      Aalborg Kommune