GDPR og fokus på løbende drift - og vedligeholdelse af compliance for praktikere - Aarhus

 

Særtilbud til medlemmer af BrainsBusiness og it-forum: Skriv "BrainsBusiness" i kommentarfeltet ved tilmelding og opnå 15% medlemsrabat.

 

Sådan sikrer du, at du forbliver compliant med GDPR reglerne også når det uventede sker. På kurset får du praktiske og konkrete råd til, hvordan du fastholder og kontinuerligt vedligeholder dine politikker og regler i forhold til GDPR og databeskyttelsesloven.

Hvad handler kurset om?

Når GDPR-implementeringen er i gang eller næsten færdigt, venter den lige så vigtige opgave med kontinuerlig og ensartet efterlevelse af GDPR og egne retningslinjer. En del af denne opgave skal løses ved kontinuerlig udarbejdelse af dokumentation for compliance, herunder databehandleraftaler, politikker, procedurebeskrivelser og kontrol med databehandler og egen dokumentation. GDPR er en løbende proces og ikke et enkeltstående projekt.

På kurset får du praktiske og konkrete råd til, hvordan du sikrer kontinuerlig efterlevelse af reglerne i GDPR og databeskyttelsesloven.

Kurset henvender sig til

Kurset henvender sig til IT-praktikere, CIO’s, CTO’s, jurister og andre medarbejdere, der enten arbejder med virksomhedens overholdelse af GDPR og databeskyttelsesloven eller skal arbejde med compliance. Det er kunne eksempelvis være alle de aktører, der er involveret i processen omkring compliance og hvor juridiske medarbejdere og it-medarbejdere skal arbejde tæt sammen for at sikre succesfuld implementering.

Forudsætninger

Der er ingen krav til tidligere erfaring eller læsning, selvom det er en fordel som minimum at have arbejdet lidt med de grundlæggende begreber for overholdelse af GDPR og databeskyttelsesloven.

Kursusindhold

Ved deltagelse på kurset får du konkret viden om og svar på spørgsmålene:

  • Hvad er reglerne for databeskyttelse og de konkrete krav til kontinuerlig efterlevelse?
  • Hvordan kan din virksomhed overholde de registreredes rettigheder?
  • Hvordan bør din virksomhed vedligeholde politikker og fortegnelser?
  • Hvornår er din virksomhed forpligtet til at lave konsekvensanalyser (DPIA), og hvordan laver man disse?
  • Hvordan sikres den korrekte kontrol med data behandlere og underdatabehandlere?
  • Hvordan efterleves, vedligeholdes og driftes dine aftaler så billigt, kontinuerligt og effektivt som muligt?
  • Hvordan minimerer du bedst muligt omkostningerne i forhold til indsigtsbegæringer?
  • Hvordan sikrer du løbende din virksomhed i forhold til medarbejdere i relation til overholdelse af GDPR og databeskyttelsesloven? Herunder 'retten til at blive glemt' og dokumentation af data.

Underviseren

Underviser er Martin Folke Vasehus fra CIT advokatfirma (www.citlaw.dk) og ComplyCloud ApS (www.complycloud.com). Martin er certificeret it-advokat og specialiseret i juridisk rådgivning om it- og teknologiretlige forhold. Martin er en erfaren specialist indenfor it-retten og rådgiver til dagligt om løsninger på de udfordringer, som virksomheder står over for i forbindelse med indkøb, levering og drift af it samt overholdelse af GDPR og dokumentation af compliance. 

Tidspunkt

Kurset afholdes flere gange i foråret i hhv. Aarhus og Herlev. Vælg det sted og tidspunkt, der passer dig bedst, i dropdown-menuen på tilmeldingssiden.

> Tilmeld

Fakta om arrangementet

Dato:
6. august 2019

Tid:
10:00-16:00. Kurset afholdes med jævne mellemrum - se næstkommende datoer via linket nederst på siden.

Sted:
Aarhus eller Herlev

Pris:
Medlemmer af BrainsBusiness og it-forum: DKK 5015 ex. moms. Øvrige: DKK 5900 ex. moms. Skriv "BrainsBusiness" i kommentarfeltet ved tilmelding for at få de 15% medlemsrabat.

Kontakt navn:
Berit Brendborg

Kontakt e-mail:

placeholder

 

Medlemskab betaler sig

Vores medlemsvirksomheder samt medlemmer af it-forum deltager i vores arrangementer gratis eller til reduceret pris.

Er I endnu ikke medlem, så meld virksomheden ind her - og spar penge allerede fra i dag. 

Se alle medlemsfordele her.

Accepter cookies

Dette website bruger cookies bl.a. til at udarbejde statistik over anvendelsen af sitet.

BrainsBusiness er et stort privat/offentligt partnerskab på IKT-området, der arbejder for at støtte og udvikle den nordjyske IKT-klynge. Vi samler en lang række af Nordjyllands stærke private og offentlige aktører og skaber netværk og samarbejde på tværs. Kerneaktørerne bag BrainsBusiness er:

Aalborg Universitet      Region Nordjylland      Business Region North Denmark      IKT-erhvervet i Nordjylland      Aalborg Kommune