3 skarpe fra Design Thinking 2

Vores andet temamøde i vores Design Thinking møderække løb af stablen torsdag den 15. marts, i samarbejde med Combine og Service Design Network Denmark. Endnu engang bød Comwell Hvide Hus i Aalborg på fantastiske rammer for dagen – denne gang på deres 15. etage med en skøn udsigt over Aalborg. I år har vi fokus på Design Sprint, og netop på dette møde var omdrejningspunktet praktiske eksempler på, hvordan virksomheder bruger prototyper og brugertest til at sætte hastigheden op. Gik du glip af dagen, kan du læse tre skarpe udtalelser fra hver af de fire oplægsholdere, som giver et hurtigt overblik over deres spændende pointer.

 

Troels B. Andersen, Teknologisk Institut

 

”Det er godt at have en masse prototyper. En prototype er en oplevelsesmodel, der bruges max et par dage på at lave. Det kræver ikke penge og den skal ikke være pæn.  Men der skal være en masse muligheder at arbejde videre med”. 

”I prototype-fasen er det bare vigtigt at være divergente, divergente, divergente, og så på et tidspunkt sørge for at blive konvergente. Ud fra dette, kan man så selv skræddersy øvelserne og bestemme den afsatte tid”.

”Vi lærer af det hele, og det er det fede!” 

 

Rasmus Møller, Duka: 

”Vores designteam blev sammensat af personer fra direktionen, salg & marketing, kundeservice, udvikling, finance og HR. Man er nødt til at have alle med i processen”.

”Vi anvender metoder i Design Sprinten, som har til formål at provokere os til at tænke nyt. På den måde når vi frem til det bedste resultat”.

”Et af de vigtigste elementer, vi har lært ved hjælp af Design Sprint er, at indrette vores kontor anderledes. Så vi har valgt at bruge penge på, at få kontoret lavet om. Før renoveringen kunne man ikke se på bygningen, hvad vi beskæftigede os med. Miljøet skal afspejle, hvad vi laver. Og det skal være et rart sted for medarbejderne at være, samt være med til at skabe og dyrke innovationen”.

Pi Ammentorp & Pia Lilja, Telenor:

"Et Crossfunctional team er vigtig for at få den rigtige indsigt. Men vi vurderer, hvilke ressourcer der giver værdi, hvornår, så vi ikke får “misbrugt” folks tid. Så de rigtige ressourcer kommer ind på det rigtige tidspunkt".

”Vores vigtigste læring er, at man skal starte med at ændre mindset, sådan at alle får et fælles mindset. Vi lærer vores kollegaer en ny måde at arbejde på. Vi skal introducere helt nye mindset og redskaber.

”Hver gang vi er konvergente, har vi bestemt en retning og ved hvad næste skridt skal være. Det er vigtigt, at det et det rigtige problem, vi ender med at løse. For der vil dukke en masse andre ting op, når man først åbner op for denne måde at tænke på”.

 

Nisse J. Krenchel, Alm. Brand:

”Det her med at forstå kunden, det kan man eventuelt godt have på plads på forhånd. Men så ved man måske ikke, hvor man skal gå hen derfra. Og der kan man bruge Design Sprinten, på den måde, der passer bedst til ens behov. Man kan ikke putte sprinten ned i en fastlåst “4x100 meter” kasse”.

"Prototyper er magiske. De er kommunikerende, indlevende, udforskende og inspirerende. De skaber en fælles forståelse og fjerner misforståelser, de giver fokus på ‘det væsentlige’ og gør det muligt at teste brugervenligheden tidligere i en proces". 

”Der er meget bevågenhed på metoden. Nogle synes måske alt skal igennem en Design Sprint. Men ind imellem er vi også nødt til at vælge det fra. Den kan bruges til det meste, men det er ikke nødvendigvis alt, der skal igennem en Design Sprint”.

Kommende møder om Design Thinking

Du kan stadig nå at tilmelde dig vores sidste temamøde om Design Thinking og Design Sprint, hvor du kan prøve kræfter med et mini Design Sprint i praksis.

Temamødet finder sted den 12. april.

Tilmeld dig her:

> Design Thinking 3 - Prøv et Design Sprint i praksis


Se dagens præsentationer her

> Rasmus Møller, Duka

> Troels B. Andersen, Teknologisk Institut

> Nisse J. Krenchel, Alm. Brand


 

 

Accepter cookies

Dette website bruger cookies bl.a. til at udarbejde statistik over anvendelsen af sitet.

BrainsBusiness er et stort privat/offentligt partnerskab på IKT-området, der arbejder for at støtte og udvikle den nordjyske IKT-klynge. Vi samler en lang række af Nordjyllands stærke private og offentlige aktører og skaber netværk og samarbejde på tværs. Kerneaktørerne bag BrainsBusiness er:

Aalborg Universitet      Region Nordjylland      Business Region North Denmark      IKT-erhvervet i Nordjylland      Aalborg Kommune