3 skarpe fra Design Thinking 2

Onsdag d. 8 marts 2017 løb 2. møde i møderækken omkring Design Thinking af stablen. Bag arrangementerne står BrainsBusiness, Service Design Network Denmark, Design Denmark og Ideaal.

Arrangementet blev afholdt på Delimarché, hvor der endnu engang var fuldt hus. Dagens tema var ”Udnyt din virksomheds kreative potentiale”. 3 forskellige oplæg med i alt 4 oplægsholdere blev afholdt med følgende fokusområder: Resultater og erfaringer med Design Thinking i praksis, Design som en måde at tilgå projekter på og Implementeringen af Design Thinking hos Google.

Vi har samlet tre skarpe udtalelser fra hver af de fire oplægsholdere, som giver et hurtigt overblik over deres spændende pointer.

3 skarpe fra Carsten Poulsen og Nicolai H. Andersen, DEIF A/S

”Emnet er aktuelt, fordi vi rammer tidens forretningskritiske emner, og vi står med mange ting, som andre virksomheder faktisk også har udfordringer med”.

”Vores valg af Design Thinking som tilgang, er for at nå ud til slutkunden. Det er nødvendigt fordi, at verden ændrer sig hele tiden. Jeg (Carsten, red.) snakker og snakker – det gør vi alle sammen. Nikolaj formår at filtrere, designe og sketche sig ud af det”.

”Vi er meget få, der har stor effekt, fordi vi har en inddragende tilgang, hvor vi inviterer folk/brugere ind i vores rum. Den inddragende måde sikrer det, vi laver. De folk vi inddrager, lever i osteklokker. Vores mål er at finde løsninger på tværs af osteklokkerne”.

3 skarpe fra Christian Tollestrup, AAU

“Når man arbejder med prototype- og brugerdrevet innovation, så skal virksomheder ikke kun stjæle demomodellen, men hele pakken. Det fungerer ikke, at gå direkte til Tools and Techniques, man må have hele pakken, hele vejen fra paradigmet for at nå i mål”.

”Man henter værdi og inspiration ude i konteksten ved brugerne, og derfor kan det godt føles for dem som deltager, som om det fuldstændig sejler”.

”Beslutninger træffes ved at sende prototypen ud i verden – ikke med antagelsen om, at man har ret, men med viden om, at man fejler. På den måde bliver det en læringsproces. Ved at sende prototypen ud, velvidende om, at den har fejl, gør at man kan rykke hurtigt i forhold til at lave ændringer”.

3 skarpe fra Thomas Røhr Kristiansen, Freeway ApS

"I den første fase handler det om at observere og forstå brugeren. Det handler ikke om kvantitativ data, men om kvalitativ data. Hvis vi ikke gør det her ordentligt, kommer vi ikke i mål med alt det andet. Fokus på brugeren. Når man så er ude at snakke med brugeren, skal man huske at komme i dybden med det. Det er ikke kunden, der skal komme med løsningen. Det skal i, ved at forstå vedkommende bedst muligt, og spørge 5 gange hvis det er nødvendigt". 

"Brainstorming fylder 20% af processen. I den periode du brainstormer må du ikke sige nej. Alting er en god idé, når man brainstormer. Tænk stort. Skriv det ned. Så må du vælge fra bagefter". 

”Videoens pointe er, at vi kan smitte i vores organisation, på samme måde, som babyens grin smitter os. Ved implementering af innovation i din organisation må der nemlig skabes tillid og gennemsigtighed, opfordres til risikovillighed, ros til fejl, da disse fører til læring, og der må gives frihed i form af tid”.

 

Tegninger af Christoffer Mørch, Ideaal

 

 

 

 

Accepter cookies

Dette website bruger cookies bl.a. til at udarbejde statistik over anvendelsen af sitet.

BrainsBusiness er et stort privat/offentligt partnerskab på IKT-området, der arbejder for at støtte og udvikle den nordjyske IKT-klynge. Vi samler en lang række af Nordjyllands stærke private og offentlige aktører og skaber netværk og samarbejde på tværs. Kerneaktørerne bag BrainsBusiness er:

Aalborg Universitet      Region Nordjylland      Business Region North Denmark      IKT-erhvervet i Nordjylland      Aalborg Kommune