Future Briefings 1

Tænk, hvis du kunne...

- optimere dit salg ved at læse dine kunders tanker
- optimere din kundeservice ved at anvende AI i din service- og supportafdeling
- koble dine medarbejderes hjerner sammen med robotter - eller din webshop sammen med dine kunders hjerner

Ved det første arrangement i vores nye møderække  "Future Briefings", blev der sat spot på, hvad der sker, når vi forbinder vores hjerner til hinanden - til AI (artificial intelligence) - og til robotter. Til at gøre os klogere på dette, havde vi besøg af Lars Kai Hansen, Professor fra DTU Compute og Simon Christiansen, Project Manager fra IBM. Læs med her, og få et indblik i fremtiden, med 3 hovedpointer fra hver af oplægsholderne.

 

”Der skal to ting til, når vi kobler hjerner sammen. Vi skal kunne forstå, hvad der sker derinde, og videreformidle det til en anden".

”Facebook og Google har succes – ikke fordi de kan segmentere os i store grupper af mennesker – men fordi de kender hver enkelt af os”.

”Min holdning er, at vi ikke bliver overhalet af kunstig intelligens, der udkonkurrerer os. Det er vi for smarte til. Det er Augmentet Intelligence (forstærkende intelligens), vi skal forberede os på. Den er ikke konkurrent, den er en coach, der forstærker os og gør os klogere. Vi bliver smartere, og så bliver verden pludselig et meget anderledes sted at være”.

- Lars Kai Hansen, DTU Compute.

 

 

”Det kognitive handler om at forstå, at analysere og udtrække ideer, at lære og at interagere. Alt hvad vi laver hos IBM, bliver re-branded til noget kognitivt. Det er for at påvirke alle involverede til at forstå, at vi skal tænke kognitivt”.

”Den kunstige intelligens skal lære at forstå tekst. Det skal forstå ordsætning og betydning osv. Det samme, hvis den skal lære billeder. Kunstig intelligens er ikke super smart fra starten – den skal lære”.

”Vi har sjældent adgang direkte til hjernen. Men vi kan komme ret langt med folks adfærd – f.eks. på sociale medier og måden hvorpå vi bevæger os online”.

- Simon Christiansen, IBM.

Yderligere information

Hold øje med vores hjemmeside samt Facebook og LinkedIn for information om de kommende temamøder i møderækken, Future Briefings.

Accepter cookies

Dette website bruger cookies bl.a. til at udarbejde statistik over anvendelsen af sitet.

BrainsBusiness er et stort privat/offentligt partnerskab på IKT-området, der arbejder for at støtte og udvikle den nordjyske IKT-klynge. Vi samler en lang række af Nordjyllands stærke private og offentlige aktører og skaber netværk og samarbejde på tværs. Kerneaktørerne bag BrainsBusiness er:

Aalborg Universitet      Region Nordjylland      Business Region North Denmark      IKT-erhvervet i Nordjylland      Aalborg Kommune