IoT i praksis

Den 27. november afholdt vi arrangementet IoT i praksis.

Mere end 80 veloplagte deltagere var mødt op på Novi til en spændende formiddag i selskab med Peter Nødbak, Telenor, Mogens Durup Nielsen, Xtel Wireless, Daniel Lux, Seluxit, Jesper Mygind, Trifork og Per Hartmann Christensen, AAU.

Vi har samlet en række skarpe udtalelser og konklusioner fra hver af oplægsholderne, som giver et hurtigt overblik over deres spændende pointer: 

> Peter Nødbak

> Mogens Durup Nielsen

> Daniel Lux

> Jesper Mygind

> Per Hartmann Christensen, AAU


Peter Nødbak, udviklingsdirektør, Telenor

 

 "Mange virksomheder, der skal i gang med IoT, kender ikke det fulde potentiale. De beder måske om en løsning, der kan måle to-tre ting via en sensor - men der er potentielt måske 20 parametre, man kunne måle på, og som også ville give virksomheden værdi. Der må man som leverandør få talt godt med kunden om de muligheder, der ligger i teknologien, og hvor det kan give god forretning for kunden."

 

"Et overset fokusområde i mange virksomheder er, hvor ser man sig selv i værdikæden, og hvordan man tilgår den. Tingene ændrer sig hurtigt i de her år, og hvis man sætter ind nu og begynder at måle på fx 20 parametre på et produkt, kan det måske være det, der giver virksomheden verdensførende position på det produkt om 2-3 år. Jo bedre, man bygger på sin position i værdikæden, jo bedre kan man bygge sin forretning."

 

"IoT handler ikke bare om teknologi. Det er ikke bare et konnektivitetsspørgsmål eller et spørgsmål om en sensors batteritid, kommunikationsformer, eller hvordan dens software bedst kan opdateres. Det er et spørgsmål om, hvilken værditilrigelse det at anvende IoT til fx at indsamle data kan give en virksomhed."

 

> Download slides

> Gå til toppen af siden


Mogens Durup Nielsen, Business Development & Sales Director, Xtel Wireless

 

"Kunderne ved måske ikke selv, hvad de egentlig gerne vil have. De siger måske: Vi vil gerne kunne monitorere den her temperatur på det her produkt. Men det, de gerne vil, er at have en alarm, hvis temperaturen afviger fra normen. Og derefter vil de gerne kunne se, hvorfor det sker - skal der skiftes et batteri, laves service eller lignende? Dette hænger også sammen med ideen om at gå fra at sælge et produkt og til at sælge service på abonnement, så man kan lave længerevarende kontrakter med kunderne.

Og når man så kan monitorere og få en alarm, vil man gerne have noget, der kan kommunikere direkte med produktet - fx via en smartphone. Og på det punkt kan man så få data fra mange produkter, så man kan udlede viden om, hvordan det bliver lavet, hvordan det bliver brugt, hvilke situationer det anvendes i - og så kan man som virksomhed også gå ind og optimere på produktet, når man har indgående viden om dets brug og kundernes behov."

 

"De fire typiske udfordringer, vi ser ved IoT-produkter, er:

  1. Hvordan tjener vi penge på det? - At få lavet en god business case. Når man går fra at sælge et produkt til at sælge service kan man ikke sætte tallene pænt ind i et Excel-ark og sige, det her er produktionsomkostninger, det her er salgspris, og så tjener vi det her. Ved IoT-produkter skal man måske sælge under kostpris, fordi man så tjener på efterfølgende serviceabonnementer, og det kræver en anden type beregninger.
  2. Sikkerheden - hvordan sikrer man brugernes data? Det er som regel en balancegang - hvor attraktive er dataene for eventuelle kriminelle, ift. hvor meget man skal bruge på at sikre dem. 
  3. Vedligeholdelsesomkostningerne - Her skal man også indtænke fx batteriskift, opdateringer osv. Der kan være meget at spare ved at lave produktet ordentligt fra start og tænke brugskonteksten ind.
  4. Valg af teknologi. Det er vigtigt at vælge de bedste teknologier til det specifikke produkt - og den afdækning tager ofte lang tid."

 

"Det kan godt lade sig gøre at komme relativt simpelt i gang og så udbygge det hen ad vejen. Vores anbefaling er:

  1. Start med at etablere partnerskaber. Find nogle at arbejde sammen med, som har de kompetencer, der er brug for. Man kan ikke lave alt selv, og man kan ikke selv sidde med alle kompetencerne - det går udviklingen simpelthen for hurtigt til. Vær god til jeres egne ting og find partnere med specifikke spidskompetencer, fx software, hardware, UX, grafisk design eller marketing.
  2. Start i det små - lav nogle simple løsninger, der er til at overskue.
  3. Indsaml simple data og lave en god use case, så I lærer, hvordan teknologien kan bruges. Det at begynde at anvende IoT er ikke bare et spørgsmål om teknologi - det er en organisationsændring. Medarbejerne skal være med og kunne se værdien, og forretningsdelen skal tænkes med.
  4. Anvend prototyper og lav et projekt omkring det - når man har lavet den første løsning og vist, at den giver værdi og fungerer godt, er det ikke noget problem at lave systemet større.
  5. Udbyg systemet."

 

> Download slides

> Gå til toppen af siden


Daniel Lux, CEO, Seluxit

 

"Der er som regel fire faser, når vi udvikler IoT-produkter for vores kunder:

  1. Idéfasen, hvor vi fastlægger: Hvor er ideen i jeres produkt? Hvad er jeres business case? Herefter udvælger vi den relevante kommunikationsform - fx bluetooth ,4G, LTE-M eller WiFi, og laver i nogle tilfælde et proof of concept.
  2. Udviklingsfasen, hvor vi starter med at definere det mindste, realistiske produkt. )Ofte falder virksomheder i den fælde, der ligger i at udvikle alt for komplicerede produkter, som kunderne ikke efterspørger eller vil bruge, når det kommer på markedet.) Herefter udvikles elektronikken, softwaren og user interfacet. I sidstnævnte tilfælde anbefaler vi at anvende en leverandør, der er tæt på målgruppen - user interfacet er det, slutbrugeren ser, fx på sin telefon, og det har stor brandingværdi. Derfor er forståelsen for såvel slutbrugeren som kundens virksomhed afgørende.
  3. Produktionsfasen, herunder håndteringen af produktets sikkerhed og key management, nødvendig certificering, fx med hensyn til stråling, selve produktionen af produktet samt den afsluttende test.
  4. Driftsfasen, herunder vedligeholdelse af produktet, firmware- og softwareopdateringer og produktforbedringer. I forhold til firmware opdatering er det vigtigt, at de er indbygget - det er for dyrt, hvis der er fejl, og alle produkterne skal sendes retur til fabrikken."

 

"Der er stor forskel på, hvordan forbrugere ser på at dele data. Fx er tyskere ikke villige til at dele deres elmålerdata blot for €2 om måneden. Løsningen blev at tilbyde dem en tyverialarm, der blev udløst, hvis elmåleren viste unormal aktivitet - fx ved at lyset blev tændt eller køleskabet åbnet, mens husets beboere ikke var hjemme. Hvis man tænker vandmåleren ind i samme setup kan man forestille sig en kortlægning af vandforbruget hos ældre, så man fx kan gribe ind ved ændrede mønstre i toiletbesøg, der kan indikere dehydrering, diabetes o.lign."

 

"Et eksempel på, hvordan IoT kan føre til mere end den oprindelige idé er robotplæneklipperen, vi har udviklet for Gardena. Startidéen var, at brugergrænsefladen skulle flyttes til brugerens smartphone. Den blev videreudviklet, så brugeren kan få alarmer, hvis robotten fx er kørt fast, har brug for vedligeholdelse/service eller batteriet skal skiftes. Og i seneste version er kontroldisplayet helt fjernet fra selve robotplæneklipperen, så den nu er billigere og dermed mere konkurrencedygtig."

 

> Download slides

> Gå til toppen af siden


Jesper Mygind, Vice President, Trifork

 

 "Når vi taler IoT, er det vigtigt som virksomhed at gøre sig klart: Hvorfor gør vi det? Går vi efter en ny forretningsmodel? Gør vi det for at spare omkostninger? Det er ret simpelt at skabe forbindelse mellem sine forskellige devices, men hvis ikke der er tænkt forretning, ender man med en situation, hvor man har en smart løsning, men ikke rigtigt ved, hvad man skal bruge den til."

 

"Der er mange teknologier og platforme til rådighed, og det er næsten som at komme ind i en slikbutik, så mange funktionaliteter er der, fx i Azures IoT services, der tilbyder connectivity, analytics, machine learning, Power BI og meget mere. Det er vigtigt at udvælge, hvilken funktion man vil have, og hvorfor den er vigtig for virksomheden. Derefter kan man relativt hurtigt med Azure lave en proof of concept og en business case, der kan vise værdien af den IoT-løsning, man forestiller sig."

 

"Vi arbejder i nogle projekter med vores egen platform, SDG - Secure Device Grid. Hvis man kommer op på en høj volumen af data i sit IoT-netværk, skal man betale meget for de gængse platforme - i de tilfælde kan egne platforme have deres værdi. Men bevæg jer ikke ud i det ved første release - kom hurtigt ud med produktet og se, om det virker. Så kan man arbejde videre og se på at bruge andre platforme, når man har set, at det er en god forretning."

 

> Download slides

> Gå til toppen af siden


Per Hartmann Christensen, Start-up board member, Aalborg Universitet

 

 

"Der er en række faktorer, der skal tages i betragtning, når man vælger, hvilken teknologi der skal anvendes i ens IoT-produkter og -løsninger:

  • Dækning i det område, det skal bruges i: Lokalt, regionalt eller nationalt.
  • Batterilevetid, som også påvirker serviceomkostningerne. Dette punkt bliver vigtigere og vigtigere ift. business casen på produkter og løsninger. Hvis eksempelvis en device skal måle og sende data med få minutters mellemrum vil det negativt påvirke batterilevetiden sammenlignet med devices, der sender en gang i timen eller en gang om dagen.
  • Rækkevidden, som også påvirkes af, hvor fx sensorer og gateways er placeret, indendørs vs. udendørs mv.
  • Datamængden, der skal sendes.
  • Softwareopdatering. Hvis devicen skal opdateres manuelt, skal der tænkes i placering, så den er tilgængelig for en tekniker. Hvis den skal remote-opdateres, skal der tænkes i, om den valgte teknologi kan håndtere den datamængde, det kræver.
  • Behovet for roaming eller ej.
  • Mobilitet - skal devicen monteres fast et sted eller placeres på et køretøj eller lignende? Nogle teknologier giver kun mulighed for begrænset mobilitet.
  • Lokationsdata. Har man behov for at vide helt nøjagtigt, hvor devicen befinder sig, eller er det nok med en estimeret position? Hvis man har brug for en nøjagtig position anbefales det at bruge GPS (hvis der er dækning).
  • Mode of operation - skal det være et lille lokalt netværk eller et større landsdækkende med mange devices og lokationer?
  • Produktionsomkostningerne ved devicen."

 

"Hertil kommer en række praktiske forhold, der også skal overvejes i ens setup:

  • Device management
    - Skal det være muligt at skifte til andre cloud services?
    - Mulighed og tilgængelighed for firmware-opdatering
    - Sensor- og transmissionskonfiguration
    - Downlink for aktuatorer
  • Devicens pålidelighed og netværkets tilgængelighed
  • Network management
    - Cybersikkerhed
    - Planlægning og vedligeholdelse
    - Privat eller offentligt netværk
    - Vil man have eget netværk/platform eller anvende "software/platform/infrastructure as a service"? Det handler også om, om man ønsker at investere i eget setup eller betale hen ad vejen.

 

"Vi er endnu ikke der, hvor man som forbruger oplever, at alle ens devices i hjemmet kan tale sammen. Vi er lige nu i det, man kan kalde bølge 2 af IoT-produkter, og der vil nok komme en bølge mere, hvor det også er med. Det vil formodentlig være et setup, hvor tingene kan kommunikere med hinanden, men ikke hvor alle kører på den samme platform."

 

> Download slides

> Gå til toppen af siden

 

 

BrainsBusiness driver et fokusnetværk for virksomheder, der arbejder med IoT.

> Læs om fokusnetværket her

Hold også øje med vores arrangementskalender - der kom mange gode forslag til nye arrangementer om emnet, som vi nu arbejder videre med. 


 

Stemningsbilleder fra dagen

 

 

 

 

Accepter cookies

Dette website bruger cookies bl.a. til at udarbejde statistik over anvendelsen af sitet.

BrainsBusiness er et stort privat/offentligt partnerskab på IKT-området, der arbejder for at støtte og udvikle den nordjyske IKT-klynge. Vi samler en lang række af Nordjyllands stærke private og offentlige aktører og skaber netværk og samarbejde på tværs. Kerneaktørerne bag BrainsBusiness er:

Aalborg Universitet      Region Nordjylland      Business Region North Denmark      IKT-erhvervet i Nordjylland      Aalborg Kommune