AAU Case Competition - Afslutningsevent 2016

Søger du:

  • En rekrutteringsplatform og indgang til AAU’s studerende?
  • Indsigt i morgendagens byer og fremtidens løsninger?
  • Vil du se og møde universitetsstuderende fra en bredde af spændende uddannelser?
  • At støtte et nyt og spændende initiativ?

 

AAU Case Competition (AAUCC) inviterer til en spændende finaledag med networking og foredrag om morgendagens byer, mens studerende fra hele landet viser, hvad de kan.

Den stigende konkurrence for talenter og dygtige studerende sammen med vigtigheden i et godt netværk gør, at flere og flere virksomheder i dag, i endnu højere grad end nogensinde før, skal have indsigt i, hvad de studerende foretager sig og kan.

Case competitions er et udbredt fænomen, men Aalborg åbner først nu dørene op for sin egen, hvor I, helt unikt, vil få et indblik i de universitetsstuderendes formåen og kunnen, når de bliver sat for at løse en case på 24 timer.

Årets case er sat af den internationale virksomhed COWI, som i samarbejde med AAU CC har sat temaet “the City of Tomorrow” for den stillede case. En bredde af forskellige studier vil være stærkt repræsenteret, blandt andet studerende fra ingeniørstudierne, Business, økonomi samt IT.

Dagen er målrettet initiativrige virksomheder, der gerne vil se, hvad studerende fra landets universiteter kan tilbyde af løsninger til en virkelighedsnær case som potentielt kan være stillet af jer næste gang. En bonus er, at vi afholder et godt arrangement med værdi oveni.

Hvad kræver dette af din virksomhed?

Det eneste det kræver, er jeres tilstedeværelse d. 24. november. Kom og se mulighederne og netværk med de inviterede.

Vil I være vores case navn næste år? AAU CC tilbyder en indgang, der kan målrettes de studier I som virksomhed har interesse i. Er det ingeniører? Business studerende? Eller noget tredje? Kom og hør mere på dagen! Der er nemlig flere og flere virksomheder, der bruger case competitions som et rekrutteringsværktøj, hvilket gør det til en win-win situation. Virksomhederne får lov til at brande sig selv og vise, hvad de kan samtidig med, at de får lov til at se de dygtigste studerende an, mens de studerende får konkret erfaring til CV’et og lov til at præsentere deres arbejde for et panel.

 

Program

12.20: Dørene åbnes - registrering

12.45: Henrik Hahn-Nissen, konferencier og oplægsholder præsenterer dagen og værdien i at netværke samt netværksøvelser

 

13.15: Jacob Elton om LinkedIn; Værdiskabelse i LinkedIn, netværk og MOC.

 

 

13.35: Pause

13.45: Oplæg: City of Tomorrow

14.00: Dørene åbnes for finalen: Præsentation af AAU Case Competition

14.15: COWI præsenterer årets caseudfordring

14.30: Finalisternes oplæg (engelsk)

16.15: Vinderen af AAU Case Competition 2016 kåres

 

For mere info: AAU Case Competition

Fakta om arrangementet

Dato:
24. november 2016

Tilmeldingsfrist:
23. november 2016

Tid:
12.20-16.30 (registrering fra 12.00)

Sted:
Create Building, Rendburgsgade 14, 9000 Aalborg

Pris:
Gratis

Kontakt navn:
Kenneth Jensen


Tilmeld

 

Medlemskab betaler sig

Vores medlemsvirksomheder samt medlemmer af it-forum deltager i vores arrangementer gratis eller til reduceret pris.

Er I endnu ikke medlem, så meld virksomheden ind her - og spar penge allerede fra i dag. 

Se alle medlemsfordele her.

Accepter cookies

Dette website bruger cookies bl.a. til at udarbejde statistik over anvendelsen af sitet.

BrainsBusiness er et stort privat/offentligt partnerskab på IKT-området, der arbejder for at støtte og udvikle den nordjyske IKT-klynge. Vi samler en lang række af Nordjyllands stærke private og offentlige aktører og skaber netværk og samarbejde på tværs. Kerneaktørerne bag BrainsBusiness er:

Aalborg Universitet      Region Nordjylland      Business Region North Denmark      IKT-erhvervet i Nordjylland      Aalborg Kommune