Demonstration af TotalFlex-projektet

- Et markedsbaseret system for fleksibilitet baseret på det banebrydende Flex-Offer-koncept

Mandag den 28. november 2016
Auditoriet, NOVI, Niels Jernes Vej 10, 9220 Aalborg Ø

En voksende andel af fluktuerende vindmølle- og solcellestrøm i elnettet øger behovet for fleksibelt elforbrug, så strømforbruget følger produktionen. Ligeledes vil fremtidens mange varmepumper og elbiler øge forbruget af el og dermed presset på elnettet. Her kan fleksibelt elforbrug og -produktion være med til bedre at udnytte elnettet fuldt ud, før en dyr forstærkning iværksættes.

I dag er det hverken teknisk muligt eller økonomisk interessant for private elforbrugere og mindre erhvervskunder at levere fleksible elydelser.

ForskEL-projektet TotalFlex løser dette problem. TotalFlex har i 4 år arbejdet med udviklingen af et markedsbaseret system, der kan udnytte den samlede fleksibilitet i elforbrug og -produktion, under hensyntagen til balance og netbegrænsninger. Her bydes fleksibilitet ind fra elkunder og sælges til højestbydende. Det kunne være en balanceansvarlig, som kan anvende fleksibiliteten til regulerkraftydelser, eller et netselskab, som kan anvende fleksibiliteten til at udglatte forbruget lokalt.

Projektet nærmer sig nu sin afslutning, og derfor inviterer vi til en demonstration af markedspladsen.

Tilmelding til rwu@cs.aau.dk inden den 24. november 2016 kl. 12 af hensyn til forplejning.

Læs mere om TotalFlex på www.totalflex.dk

AGENDA:

13:00 Velkomst og introduktion

13:15 Hvad er fleksibelt elforbrug, og hvordan beskrives det?

Introduktion til Flex-Offer-konceptet
Aggregering, optimering og disaggregering af Flex-Offers

13:45 En markedsplads for fleksibilitet

Hvem er de væsentligste aktører?
Hvordan bestemmes en pris?
Relation til eksisterende elmarkeder

14:15 Hvilke muligheder giver markedspladsen de forskellige aktører?

En typisk dansk forbruger og en mindre erhvervskunde. Der forkuseres bl.a. på, hvordan fleksibiliteten beregnes, forudsiges og aggregeres.

14:45 Pause med lidt sødt og forfriskninger

15:00 Hvilke muligheder giver markedspladsen de forskellige aktører - fortsat

En aggregator
Et netselskab
En balanceansvarlig

15:45 Demonstration

16:00 Afrunding og næste skridt

NB: Der vil være flere indlæg på engelsk.

> Download invitation

Fakta om arrangementet

Dato:
28. november 2016

Tilmeldingsfrist:
24. november 2016

Tid:
13.00-16.00

Sted:
Auditoriet, NOVI, Niels Jernes Vej 10, 9220 Aalborg Ø

Pris:
Gratis

Kontakt navn:
Rikke W. Uhrenholt

Kontakt e-mail:

Accepter cookies

Dette website bruger cookies bl.a. til at udarbejde statistik over anvendelsen af sitet.

BrainsBusiness er et stort privat/offentligt partnerskab på IKT-området, der arbejder for at støtte og udvikle den nordjyske IKT-klynge. Vi samler en lang række af Nordjyllands stærke private og offentlige aktører og skaber netværk og samarbejde på tværs. Kerneaktørerne bag BrainsBusiness er:

Aalborg Universitet      Region Nordjylland      Business Region North Denmark      IKT-erhvervet i Nordjylland      Aalborg Kommune