Kursus: Arkitekturstyring

NB: Som medlem af BrainsBusiness kan du komme med til særpris via vores partnerskab med it-forum. 

Kurset arkitekturstyring er for dig, der har behov for systematisk at styre sammenhængen mellem forretnings- og it-arkitektur for at understøtte forretningens behov. Det kan være arkitekturanalyse og -styring ifm. anskaffelse/udvikling af nye it-løsninger eller forvaltning af systemporteføljen.

OBS! Kurset varer 2 dage, den 12. og 13. juni

It-forum har indgået et samarbejde med DANSK IT, som sikrer, at du nu kan deltage i udvalgte DANSK IT-kurser i Aarhus.

Forretnings- og it-arkitektur er en vigtig del af det strategiske arbejde. Det er fundamentet for at skabe en systematisk sammenhæng mellem forretningen og it og for at opnå en bevidst styring af it-investeringer.

På kurset får du lejlighed til at arbejde med arkitekturmæssige problemstillinger, som vil tage udgangspunkt i relevante scenarier i egen organisation/virksomhed. Dette kan være store it-anskaffelser, men også mindre tiltag.

På kurset er der mulighed for erfaringsudveksling, der kan give indsigt og forståelse for arkitekturstyring og de forskellige former arkitekturstyring kan antage.

Konkrete teorier og værktøjer

Undervisningen kommer ind på forskellige elementer inden for disciplinen it-arkitektur. Vi berører bl.a. arkitekturanalyse og –styring i forbindelse med anskaffelse og/eller udvikling af nye it-løsninger og du kommer til at beskæftige dig med forvaltning af virksomhedens allerede eksisterende systemportefølje.

Kurset varer to dage og i løbet af undervisningen får du lejlighed til at arbejde med arkitekturmæssige problemstillinger, der tager udgangspunkt i relevante scenarier i din organisation. Vi kommer omkring større it-anskaffelser og mindre tiltag, så du bliver klædt på til alle scenarier.

Kurset Arkitekturstyring giver mulighed for at udveksle erfaringer, så du bliver opmærksom på de forskellige former, arkitekturstyring kan tage.

I løbet af de to dage på kurset Arkitekturstyring berører vi følgende:

  • Hvad er forretnings- og it-arkitektur?
  • Processer til at arbejde med arkitekturmæssige problemstillinger
  • Forskellige scenarier og eksempler på arkitekturstyring
  • Hvad er teknisk gæld?
  • Gode råd og best practice til arbejdet med arkitekturstyring

Dit udbytte:

Efter deltagelse på kurset Arkitekturstyring vil du kunne bidrage til forretningens udvikling med:

  • Praktisk kendskab til afprøvede redskaber og teknikker, som du kan tage i brug med det samme i dialogen om forretnings- og it-arkitekturen. Både internt i organisationen og eksternt med it-leverandørerne
  • Tjeklister, mønstre og andre værktøjer, der kan være med til at forbedre kvaliteten af arkitekturstyringen
  • Viden om de gældende branchestandarder og best practice inden for forretnings- og it-arkitektur

Målgruppe:

Dette kursus henvender sig til alle, der enten allerede arbejder med eller skal til at arbejde med arkitekturstyring i privat eller offentlig sammenhæng. F.eks. IT-arkitekter, projektledere, produkt-, proces- og systemansvarlige samt digitaliseringsansvarlige/-konsulenter.

Kurset kræver ingen særlige forudsætninger.

Undervisningsform:

Kurset Arkitekturstyring sigter mod at give deltagerne praktiske færdigheder inden for emnet vha. eksempler og scenarier fra egen kontekst og dagligdag. Undervisningen består bl.a. af øvelser og diskussioner og du får værktøjerne, som vi bruger i undervisningen med hjem.

Undervisningen foregår på dansk.

Tilmelding:

Tilmelding sker ved at skrive en mail til Irmelin Karlsen fra DANSK IT: ika@dit.dk . I mailen skal du oplyse, at du er medlem af BrainsBusiness.

> Læs mere om kurset på DANSK ITs hjemmeside her

Fakta om arrangementet

Dato:
12. juni 2018 - 13. juni 2018

Tid:
09.00-16.00

Sted:
NO16
Europaplads 16
8000 Aarhus C

Pris:
Medlem af Dansk IT, it-forum eller BrainsBusiness: kr. 10.500,00 Øvrige: kr. 12.085,00

Kontakt navn:
Irmelin Karlsen, Dansk IT

Kontakt e-mail:

Accepter cookies

Dette website bruger cookies bl.a. til at udarbejde statistik over anvendelsen af sitet.

BrainsBusiness er et stort privat/offentligt partnerskab på IKT-området, der arbejder for at støtte og udvikle den nordjyske IKT-klynge. Vi samler en lang række af Nordjyllands stærke private og offentlige aktører og skaber netværk og samarbejde på tværs. Kerneaktørerne bag BrainsBusiness er:

Aalborg Universitet      Region Nordjylland      Business Region North Denmark      IKT-erhvervet i Nordjylland      Aalborg Kommune