Ledelsesworkshop: Ledelse af teams - i teori og praksis

Når du leder et eller flere teams - ved du så hvorfor noget virker og andet ikke virker? Hvorfor performer nogle teams godt - mens andre blot er en gruppe mennesker der kører hver sit løb?

Tænkepause: Brug 20 sekunder på at tænke på hvordan et af dine teams reelt fungerer. Hvorfor er det sådan?

Her er muligheden for at deltage i en workshop hvor vi ser på teorien og prøver noget af det i praksis.

Dit udbytte:
Ved at deltage på workshoppen, så vil du blive inspirereret og få en stor indsigt i hvad der kræves for at skabe stærke teams der performer. Du vil få en række værktøjer som du umiddelbart kan implementere når du kommer hjem i egen virksomhed.

Vi kommer ind på disse delemner:

  • En gruppe af mennesker og et team, hvori består forskellen? Hvad skal der til for at flytte en gruppe af mennesker mod at være et high performance team? Alt for mange steder definerer man alt som et team, uden at forholde sig til hvad der skal til for at det bliver et stærkt team.
  • Hvilke faser gennemløber et team fra etableringen til det performer og hvad skal lederen være opmærksom på igennem de forskellige faser?
  • Hvad er de primære dysfunktioner i et team? Med afsæt i de 5 primære dysfunktioner i forhold til at skabe stærke teams, ser vi på hvad lederen skal være opmærksom på for at undgå disse faldgruber, samt hvordan man kan arbejde med faldgruberne.
  • Som individ indeholder vi hver især såvel styrker som udviklingsområder.
    Hvis man som leder forstår at få sat fokus på team-medlemmers roller og profiler, så vil det være muligt at få sammensat et stærkt team der kan udnytte hinandens styrker. Vi ser på hvad man som leder skal være opmærksom på.

Underviser:
Niels Møller Mortensen som er seniorkonsulent hos PROGRESO er underviser på workshoppen.
Han har over 25 års ledelseserfaring og har de seneste 4 år arbejdet som konsulent, business coach, mentor og sparringspartner for ejerledere, direktører og lederteams. Han udnytter her sine kompetencer til at flytte mennesker, teams og organisationer i både store og mindre organisationer.

Praktik:
Det er en workshop, så du vil selv komme i spil. Kom med åbent sind og vær klar til at blive involveret.

Praktisk info:
Workshopppen er for for ledere og mellemledere i alle aldre med ledelsesansvar.
Det er med spisning.

>Tilmelding


Arrangørerne bag:

JCI Aalborg er et karrierefremmende netværk for unge i 20'erne og 30'erne som skaber fremtidens ledere ved at omsætte teori til praksis.

PROGRESO - vejen til vækst
Din ambition er vores ambition. I tæt samarbejde sikrer vi, at jeres fulde potentiale kommer i spil. Det gælder i relation til den enkelte leder, ledergruppen, teamet og medarbejderen.

Medarrangører:

BusinessAalborg er sat i verden for at skabe vækst og beskæftigelse. Vi tilbyder gratis rådgivning til iværksættere og etablerede virksomheder.

NemTilmeld.dk som hjælper sekretærer og koordinatorer med at spare tid når der skal holdes arragementer via et online tilmeldingssystem.

Fakta om arrangementet

Dato:
7. marts 2017

Tilmeldingsfrist:
2. marts 2017

Tid:
16.30-21.00

Sted:
NemTilmeld - RTX Business Park
Strømmen 6
9400 Nørresundby

Pris:
300 kr.

Kontakt navn:
Thomas Kjærgaard, tlf. 70404061

Kontakt e-mail:

Accepter cookies

Dette website bruger cookies bl.a. til at udarbejde statistik over anvendelsen af sitet.

BrainsBusiness er et stort privat/offentligt partnerskab på IKT-området, der arbejder for at støtte og udvikle den nordjyske IKT-klynge. Vi samler en lang række af Nordjyllands stærke private og offentlige aktører og skaber netværk og samarbejde på tværs. Kerneaktørerne bag BrainsBusiness er:

Aalborg Universitet      Region Nordjylland      Business Region North Denmark      IKT-erhvervet i Nordjylland      Aalborg Kommune