Sådan skaffer du funding

Offentlige støtteordninger har mange navne; Eurostars, InnoBooster, EUDP eller Horizon 2020, men hvad indeholder programmerne? Og hvor svært er det at ansøge om støtte?

Innovationsnetværket RoboCluster og UAS Denmark vil den 27. februar 2018 gøre vores til at få afmystificeret indholdet af støtteprogrammerne, samt hvordan du ansøger om offentlig funding til din kommende innovation.

Konkrete erfaringer fra virksomheder

Til arrangementet får du førstehåndsviden, når vi får besøg af koordinator Nanna Tribler fra MyDefence, der deltager i et Horizon 2020-projekt og vil dele deres erfaringer. 

Hvordan får dronerne glæde af offentlige forskningsmidler?

Vi får også besøg af droneforsker, lektor og ph.d. Anders la Cour-Harbo fra Aalborg Universitet, som vil fortælle, hvordan dronerne kan have glæde af offentlige forskningsmidler.

Eksperthjælp - find vej i ”tilskudsjunglen”

Vi har også inviteret partner i Innovayt Thomas Elmbæk Knudsen, som skal hjælpe os med at finde vej i ”tilskudsjunglen”, så du får overblikket over de forskellige fondsansøgninger, for at hjælpe dig fra idéudviklingsstadie til finansiering og helt frem til implementeringen af dit projekt.

Mød kommende partnere til fundingarrangementet

Har du allerede inden arrangementet overvejet at finde en partner til et projekt, kan du tilkendegive dette under din tilmelding, så sørger vi for at få gjort opmærksom på dig.

> Download invitation

> Tilmeld

Program:

13.00
Velkomst
v/ RoboCluster og UAS Denmark

13.05
Hvad får din virksomhed ud af et Horizon 2020-projekt? Erfaringer fra MyDefence
v/ koordinator i MyDefence Nanna Tribler

13.35
Hvordan kan dronerne have glæde af offentlige forskningsmidler?
v/ droneforsker, lektor og ph.d. ved Aalborg Universitet Anders la Cour-Harbo

14.05
Pitch & Parring - find en forretningspartner

14.15
Netværkspause

14.45
Eksperthjælp - sådan finder du vej i tilskudsjunglen
v/ partner i Innovayt Thomas Elmbæk Knudsen

15.15
Netværk

16.00
Tak for i dag

Fakta om arrangementet

Dato:
27. februar 2018

Tilmeldingsfrist:
26. februar 2018

Tid:
13.00-16.00

Sted:
NOVI Science Park, Niels Jernes Vej 10, 9220 Aalborg Øst

Pris:
Arrangementet er gratis og alle kan deltage.

Kontakt navn:
Ole G. Andersen, UAS Denmark

Kontakt e-mail:

Accepter cookies

Dette website bruger cookies bl.a. til at udarbejde statistik over anvendelsen af sitet.

BrainsBusiness er et stort privat/offentligt partnerskab på IKT-området, der arbejder for at støtte og udvikle den nordjyske IKT-klynge. Vi samler en lang række af Nordjyllands stærke private og offentlige aktører og skaber netværk og samarbejde på tværs. Kerneaktørerne bag BrainsBusiness er:

Aalborg Universitet      Region Nordjylland      Business Region North Denmark      IKT-erhvervet i Nordjylland      Aalborg Kommune