Seminar om publikumsinvolverende oplevelsesteknologier i events og sportsarrangementer

Invio indbyder til et halvdagsseminar og netværksarrangement om publikumsinvolverende oplevelsesteknologier. Seminaret byder blandt andet på indlæg om de nyeste trends fra Mobile World Congress – verdens største messe for mobilteknologier og en række veloplagte inspirationsoplæg fra eksperter på området.


 

Teknologi og medier giver i stigende grad mulighed for at skabe interaktion imellem publikum og arrangører i forbindelse med events og sportsbegivenheder. Disse muligheder kan udmønte sig i både et forbedret serviceniveau og i et egentligt øget oplevelsesniveau for deltagere og publikum. Der er dog stadig et markant behov for at udforske de muligheder, teknologien giver for øget og bedre interaktion og kommunikation med publikum og deraf følgende nye oplevelser. Hvilke teknologier og medier kan fx anvendes i sportens verden i forbindelse med fodbold-, håndbold- og ishockeykampe samt cykelløb? Og hvordan kan man i forbindelse med festivaler, messer og byfester ligeledes styrke de samlede oplevelser via nye teknologier og medier?

Disse udfordringer vil dette seminar sætte fokus på via en blanding imellem korte oplæg og interaktive sessioner, hvor alle får mulighed for at komme på banen. Seminaret skaber således en mødeplads imellem arrangører, leverandører og øvrige vigtige interessenter inden for sport-, event-, festival- og teknologiområdet.

> Yderligere information og tilmelding

Programmet:

12.30: Velkomst ved Invio og baggrund for projektet. Indtryk af nyeste mobile trends fra årets Mobile World Congress i Barcelona. Præsentation af nye teknologiske forbrugertrends og muligheder.

12.50: Tem Frank Andersen, AAU: Tem Frank Andersen, AAU, forsker i interaktive digitale medier og sport ud fra et brugercentreret eksperimenterende perspektiv. Konkret fokuserer forskningen på, hvordan det er muligt at etablere et forskningsparadigme, der bygger på “deltagelseskultur”, sociale medier og design fiktioner, når det kommer til sport. Hvor går vores grænser for, hvordan sport og interaktive digitale medieteknologier kan “interface”? Tem Frank Andersen er på flere måder engageret i det aalborgensiske idrætsliv via Idrætssamvirket, Sportshøjskolen, Elitesport Aalborg, idrætsklasserne på Sønderbroskolen samt aktiv frivillig karateinstruktør og formand for motionsforeningen UniFitness.

13.10: Kenneth Cortsen, UCN, er en dansk sportsmanagementforsker. Ph.d. fra Aarhus Universitet om sportsbranding på forskellige niveauer (krydsfeltet mellem atleter, produkter og organisationer) og det kapitaliseringspotentiale, som findes heri. Han er tilknyttet sportsmanagementuddannelsen på UCN i Aalborg, har internationalt forskningssamarbejde indenfor feltet og fungerer som konsulent for sportsbrands, ligesom han er tidligere elitespiller indenfor fodbold og nuværende fodboldtræner med UEFA A-licens i AaB.

13.30: Netværksbreak: Vi diskuterer de største udfordringer i forhold til teknologi og brugeroplevelser i forhold til sports og events.

14.00: Allan Baunsgaard. Projektleder ved Playground Marketing:"Hvordan bruges teknologien i sporten og eventens verden til at skabe oplevelser, som skaber bedre brandloyalitet - både for klubben og sponsoren? Playground Marketing arbejder til daglig med kreativ og involverende brandaktivering, med mantraet "Smil der betaler sig.

14.20: Perspektiv fra arrangørside. Fokus på udfordringer, barrierer og løsninger. TBA

14.40: International keynote: Teknologi, oplevelser og events. TBA.

15.30: Diskussion af dagens inputs og udfordringer i forhold til at komme videre med udvikling og innovation på området. Fremlægges og diskuteres over kaffe og kage.

Seminaret afsluttes senest kl. 16.

Seminaret tilbydes af Invio i regi af BSR Innovation Express projektet ISPE – X-tech: Involving spectators and participants in events through experience technology.

Fakta om arrangementet

Dato:
28. marts 2017

Tid:
12.30-16.00

Sted:
Aalborg Universitet, Auditoriet Rendsburgade 14, 9000 Aalborg

Pris:
Gratis. Bemærk, der er et no-show gebyr på 450 kr.

Kontakt navn:
Invio


placeholder

 

Medlemskab betaler sig

Vores medlemsvirksomheder samt medlemmer af it-forum deltager i vores arrangementer gratis eller til reduceret pris.

Er I endnu ikke medlem, så meld virksomheden ind her - og spar penge allerede fra i dag. 

Se alle medlemsfordele her.

Accepter cookies

Dette website bruger cookies bl.a. til at udarbejde statistik over anvendelsen af sitet.

BrainsBusiness er et stort privat/offentligt partnerskab på IKT-området, der arbejder for at støtte og udvikle den nordjyske IKT-klynge. Vi samler en lang række af Nordjyllands stærke private og offentlige aktører og skaber netværk og samarbejde på tværs. Kerneaktørerne bag BrainsBusiness er:

Aalborg Universitet      Region Nordjylland      Business Region North Denmark      IKT-erhvervet i Nordjylland      Aalborg Kommune