SummIT 2017: Smart Society

  • Hvilke teknologier kommer til at tegne fremtidens smarte samfund – og hvordan kan du udnytte disse teknologier i din virksomhed og produkter/services?
  • Hvordan vil du udvikle produkter og services, som ikke blot udnytter de mange nye digitale muligheder – men som også er eftertragtede blandt kunder og forbrugere i fremtidens smarte byer og smarte samfund?
  • Hvilken betydning får en fremtidig smart infrastruktur inden for fx energiforsyning, transport, logistik, fiberforbindelse og meget mere for din virksomhed og omsætning?

Smart Society skaber nye løsninger på kendte og fremtidige udfordringer i forhold til at bo, arbejde og leve i samfundet.

Kom med til SummIT 2017 og få hands-on-viden om forretningsmulighederne og potentialerne i Smart Society, som allerede på nuværende tidspunkt er en stadig større del af samfundet.

SummIT 2017: Smart Society afholdes af innovationsnetværket InfinIT, som samler virksomheder og forskere inden for innovativ anvendelse af IT.

Highlights fra dagens program

Keynote: Andreas Ekström

Andreas Ekström beskriver sig selv som en “digital futurist” og kommentator på den digitale revolution – og han er en af Sveriges mest eftertragtede talere. Han blev i 2015 udnævnt til Speaker of the Year, og hans TEDtalk om Google er set af mere end 1 mio. mennesker på verdensplan.

I sit nyeste foredrag "Seven Ways to Own the World" tager Anders Ekström fat på de syv største og vigtigste fremtidsspørgsmål for det digitale samfund. Han sætter fokus på syv udfordringer eller uløste problemer, som har det til fælles, at de indebærer ENORME muligheder for såvel samfund som mennesker og virksomheder - hvis vi håndterer dem på den rigtige måde.

Keynote: Christian Ohlendorff Knudsen

Christian Ohlendorff Knudsen er uddannet datamatiker – og så er han blandt kandidaterne til Mars Ones første koloniseringsmission til Mars. Han har samlet viden om rummet og specielt Mars via flere kurser fra bl.a. EPFL, det tekniske universitet i Schweiz, samt adskillige Mars-relaterede eksperimenter med bl.a. melorme og dyrkning af grøntsager i simuleret Marsjord.

I sit foredrag vil han fortælle om to forskellige visioner om menneskehedens fremtid i rummet. Den ene vision omhandler de ambitiøse planer planer, som både Mars One og SpaceX har fremsat uafhængigt af hinanden, og som går på at etablere en menneskelig koloni på Mars indenfor de næste to årtier.

Den anden vision tager udgangspunkt i, hvordan kommercielle interesser kan komme til at fungere som driver for den menneskelige udbredelse i rummet, bl.a. vha. brændstofdepoter i rummet og asteroideudvinding.

Temaspor

På SummIT 2017 kan du opleve syv temaspor, hvor vi har inviterert førende forskere og virksomheder fra ind- og udland til at give deres bud på fremtidens teknologier. Sporene er:

  • Big Data & Business Intelligence
  • Future Technologies in Smart Society
  • Processer & IT
  • Security
  • Sporings- og positioneringstjenester
  • Usability & Interaktionsdesign
  • Embedded Systems Engineering

Blandt dagens oplægsholdere er repræsentanter fra Hitachi, Exformatics, ITU, AAU, FlexShape, BAE Systems, KU og Alexandra Instituttet.

 

 

Fakta om arrangementet

Dato:
6. september 2017

Tilmeldingsfrist:
1. september 2017

Tid:
8.30-16.00

Sted:
DGI-Byen, København

Pris:
Gratis. No-show gebyr ved udeblivelse eller afbud efter 5. september 2017 kl. 12.00: 500 kr. ex. moms

Kontakt navn:
Berit Brendborg

Kontakt e-mail:

Accepter cookies

Dette website bruger cookies bl.a. til at udarbejde statistik over anvendelsen af sitet.

BrainsBusiness er et stort privat/offentligt partnerskab på IKT-området, der arbejder for at støtte og udvikle den nordjyske IKT-klynge. Vi samler en lang række af Nordjyllands stærke private og offentlige aktører og skaber netværk og samarbejde på tværs. Kerneaktørerne bag BrainsBusiness er:

Aalborg Universitet      Region Nordjylland      Business Region North Denmark      IKT-erhvervet i Nordjylland      Aalborg Kommune