Virksomheders brug af sociale medier


Tirsdag den 1. marts 2011 kl. 16:00 - 18:00 inviteres alle interesserede til temaarrangement på Aalborg Universitet, Kroghstræde 3, lokale 2.119, 9220 Aalborg Øst.

 

”Virksomheders brug af sociale medier: Hvordan kan man fange – og fastholde – kundernes/brugernes interesse for et produkt? Hvordan forvalter brugere kommunikation og identitet i brugen af sociale medier, i forhold til valg af virksomheders produkter?”

 

Oplæg ved Tem Frank Andersen, Seniorrådgiver ph.d., Kommunikationsforsker & AAU ekspert

 

---------------------------------------------------------------------------

 

Virksomheder kan bruge sociale medier til at arbejde med at øge egen troværdighed og derigennem åbne for kundeloyalitet. En vigtig forudsætning for sociale medier er i den sammenhæng, at kommunikationen er så autentisk som overhovedet muligt. Erfaringer fra politisk kommunikation viser, at det koster stemmer, hvis kommunikationen i sociale medier er uautentisk. Sociale medier er ikke at sammenligne med en medlemsklub, selvom tilbud og andre medlemsfordele godt kan være en del af det sociale kommunikationsrum. I stedet for at se det som en medlemsklub kan virksomheders brug af sociale medier bedre beskrives som en systematisk organisering af den uformelle kommunikation mellem opinionsledere eller firstmovere på produktfeltet.

 

Mere vovet kunne virksomheders brug af sociale medier ses som etablering af en interaktiv fankultur, hvor brugeres kreativitet og indsigt i brugergruppens behov, forventninger og forhåbninger kommer til udtryk. Det er dog en central forudsætning, at brug af sociale medier tænkes ind i forhold til virksomheders overordnede kommunikationsstrategi (er der tale om markedsføring, kundepleje, human ressource i virksomheden, redskab for tværgående indsats for innovation osv.). Udgangspunktet for det forskningsmæssige bidrag til netværket vil konkret trække på et projekt om brug af sociale medier for en nystartet entreprenørvirksomhed.

 

Tilmelding skal ske her senest 23. februar eller via arrangørnetværkets hjemmeside: www.sivkom.aau.dk.

 



Tid og sted

Dato:  1. marts 2011
Tid:  Klokken 16.00 - 18.00
Sted:  Aalborg Universitet, Kroghstræde 3, lokale 2.119, 9220 aalborg Øst
Kontakt navn:  www.sivkom.aau.dk

   

 

BrainsBusiness er et stort privat/offentligt partnerskab på IKT-området, der arbejder for at støtte og udvikle den nordjyske IKT-klynge. Vi samler en lang række af Nordjyllands stærke private og offentlige aktører og skaber netværk og samarbejde på tværs. Kerneaktørerne bag BrainsBusiness er:

Aalborg Universitet

Region Nordjylland

IKT-erhvervet i Nordjylland

Aalborg Kommune

AalborgSamarbejdet

Copyright © 2008-2014 BrainsBusiness ICT North Denmark