SimCorp og SMT Data: Sådan fik vi international vækst
BrainsBusiness ICTNORCOM inviterer i samarbejde med IT-Branchen til spændende netværksmøde om international vækst.
Hvordan får jeg mine første kunder i et nyt geografisk marked? Det første skridt er normalt det sværeste skridt. Mange virksomheder får "overinvesteret" i infrastruktur og markedsbearbejdning og må indkassere betydelige uforudsete tab inden omsætningen kommer i gang, og man når break-even.
Hvordan kan man komme i gang i et nyt geografisk marked på en styrbar måde, der sikrer at man får balanceret omkostninger og omsætning?
Vi har inviteret Erik Westergaard (Stifter, SMT Data) og Torben Munch (Chief Operating Officer, SimCorp A/S) til at svare på disse spørgsmål.
De har begge har erfaringer med at internationalisere deres forretning.
De vil med udgangspunkt i hver deres "go-to-market" model fortælle om de overvejelser og forberedelser de gjorde sig, samt hvilke udfordringer de har oplevet, da de besluttede sig for at udbygge forretningen fra at være national til at blive international.
Vi har yderligere inviteret Hans Peter Bech (Managing Partner, Founder and Co-owner, TBK Consult ApS) til at være ordstyrer på dagens program.
 |
Erik Westergaard stiftede i 1990 SMT Data og har indtil for 2 år siden fungeret som adm. direktør i selskabet. I dag øverst ansvarlig for alle kundeleverancer.
Erik er 63 år, gift og far til 2 voksne børn.
|
| |
|
 |
Torben Munch er Cand.Polit. og startede sit virke i SimCorp i 1996. Siden 2001 været selskabets Chief Operating Officer. Inden sin udnævnelse som Chief Operating Officer var Torben Adm. direktør i SimCorp's tyske datterselskab SimCorp GmbH. Før sin ansættelse i SimCorp har Torben bestridt en række ledende stillinger inden for salg og udvikling af it-løsninger i Nordea, Landbrugets EDB Center - LEC og Enator.
|
| |
|
 |
Hans Peter Bech er Managing Partner i, stifter og medejer af TBK Consult – en international konsulentvirksomhed, der hjælper softwarevirksomheder verden over til international succes. |
Dagens program:
| 12.00-13.00 |
Frokost og Networking |
| 13.00-13.15 |
Velkomst og indledning ved Hans Peter Bech |
| 13.15-13.45 |
SMT Data: Sådan fik vi de første kunder i Sverige og Norge. Hvad gjorde vi? Og hvad ville vi gøre anderledes, hvis vi skulle gøre det igen? ved Jan Vilstrup, SMT Data A/S |
| 13.45-14.15 |
Diskussion ved Hans Peter Bech |
| 14.15-14.45 |
Pause |
| 14.45-15.15 |
SimCorp: SimCorps internationale aktiviteter. Hvilke overvejelser og forberedelser, ligger til grund for åbningen af nye geografiske markeder? ved Torben Munch
|
| 15.15-15.45 |
Diskussion ved Hans Peter Bech |
| 15.45- 16.00 |
Afrunding af eftermiddagens program ved Hans Peter Bech |
SMT Data blev grundlagt i 1990 med det formål at blive førende leverandør på det danske marked af "mainframe performance- og capacity management software". Med en markedsandel i Danmark på ca. 85% på dette område har man til fulde indfriet forventningerne. I dag tilbyder SMT Data sine softwareløsninger på alle platforme og har løftet sigt fra at være et teknisk værktøj, til at levere forretningsværdi baseret på IT Business Intelligence der skaber overblik og indsigt i sammenhængen mellem forretning og IT.
For tre år siden startede SMT Data et vækstprojekt, der også indebar en internationalisering af virksomheden. I 2010 fik SMT Data sit internationale gennembrud, tredoblede omsætningen og kunne noteret et komfortabelt overskud. Jan Vilstrup vil fortælle om strategien og om de udfordringer man har måttet overvinde og fortsat har i forbindelse med væksten i årene fremover.
SimCorp udvikler, sælger og leverer systemløsninger til den internationale finansielle sektor. Ved udgangen af 2009 var 1100 medarbejdere beskæftiget i SimCorp.
SimCorp, der er noteret på NASDAQ OMX København A/S, havde i 2009 en omsætning på EUR 180 mio. og et overskud efter skat på EUR 27 mio.
Siden etableringen i 1971, og særligt gennem de seneste 10 år, har SimCorp demonstreret vedvarende, høj organisk vækst baseret på konfigurerbaret standardsoftware til professionelle kapitalforvaltere i den internationale finansverden.
SimCorp har hovedkontor i København med datterselskaber og filialer i Amsterdam, Bruxelles, Frankfurt, Helsingfors, Hong Kong, Kiev, London, Los Angels, Luxembourg, München, New York, Oslo, Paris, Singapore, Stockholm, Sydney, Toronto, Wien og Zürich. Langt den største del af SimCorps forretning foregår uden for Danmark. Ekspansion og opbygningen af nye markeder planlægges og gennemføres kontrolleret, hvor SimCorp tilstræber at opnå balance mellem rentabilitet og investering i fremtiden. Målsætningen er hele tiden at positionere koncernen for yderligere vækst. Torben vil i sit indlæg nærmere præsentere hjørnestenene i SimCorps internationaliserings strategi.
| Tilmeld | Tilmeldingsfristen er udløbet.
The registration deadline date has been exceeded.
Tid og sted
| Tilmeldingsfrist: |
19. januar 2012 |
| Dato: |
24. januar 2012 |
| Tid: |
Klokken 12.00-16.00 |
| Sted: |
Niels Jernes Vej 14, lokale 4-117, 9220 Aalborg Øst |
| Pris: |
For medlemmer af BrainsBusiness ICTNORCOM og IT-Branchen er deltagelse gratis. Ikke-medlemmer kr. 350,- ekskl. moms. Alle afbud efter den 19. januar 2012 samt udeblivelse medfører et no-show gebyr på kr. 350,- ekskl. moms. |
|