|
|
|
|
 |
 |
Institutter
|
|
|
Institut for Arkitektur og Medieteknologi
Instituttet blev oprettet i januar 2010 efter sammenlægningen af Institut for Arkitektur og Design og Institut for Medieteknologi. Instituttet har en vision om at udvikle en innovativ klynge af ingeniørvidenskab-baserede uddannelses- og forskningsmiljøer, der integrerer kreativitet, ingeniørvidenskab og teknologi inden for fagene:
Arkitektur
Urban Design
Industrielt Design
Digital Design
Interaktive Medier |
Institut for Datalogi
| Personlige computere. Mobiltelefoner med stadigt større udvalg af features. Computere til styring af maskiner. Databaser. Programmering. Lokationsbaserede tjenester. Indlejret software. Listen er endeløs, når vi skal fortælle, hvor vores forskning bruges. Centralt for al vores forskning er interaktionen mellem menneskelig aktivitet og computeren og bindeleddet mellem disse to er programmering og programmeringssprog. Derfor udfører vi et stort arbejde inden for softwareudvikling samt design og implementering af forskellige programmeringssprog. Desuden arbejder vi også med udvikling og anvendelse af IT generelt. |
Institut for Elektroniske Systemer
| Institut for Elektroniske Systemer udfører forskning, undervisning og formidling af ingeniørvidenskab inden for elektronik og IKT (informations- og kommunikationsteknologi). Vi forsker i en bred vifte af discipliner med udgangspunkt i, hvordan teknologi kan optimeres, tilpasses til andre områder eller udvikles til helt nye produkter.
På instituttet har vi et nært samarbejde med erhvervslivet, og derfor tager mange af vores projekter udgangspunkt i ideer og visioner fra erhvervslivet. Instituttet er inddelt i 8 sektioner, der alle tilbyder samarbejde i form af studenter- eller forskningsprojekter. Desuden er instituttet hjemsted for en række højt kvalificerede forskningscentre. |
Institut for Kommunikation
| Aktiviteterne på Institut for Kommunikation fokuserer på at frembringe viden om kommunikationsprocesser og produkter. Forskningen handler blandt andet om kommunikation mellem mennesker, via tekster og i medier og herunder naturligvis også IKT. Forskerne arbejder både inden for konstruktion og analyse og fokuserer på at forstå, forklare, forbedre og iværksætte eksisterende og fremtidig kommunikation.
Instituttets medarbejdere forsker således i et bredt spektrum af kommunikationsprodukter og processer fra multimedie-, spil-, og softwareprogrammer til oplevelsesøkonomi og mediekultur. |
Institut for Medicin og Sundhedsteknologi
| Institut for Medicin og Sundhedsteknologi forsker på en lang række områder inden for medicinske og teknologiske aspekter af sundhedsområdet.
Forskningen omfatter blandt andet:
Neurorehabilitering, bevægelseskontrol, smerte, neurofysiologi, cardioteknologi, neurobiologi, immunologi, stamceller, arbejdsrelaterede neuromuskulære lidelser, diabetes, medicinske modeller, intensiv behandling, pervasive healthcare, telemedicin og kliniske informationssystemer.
Forskningen på Institut for Sundhedsvidenskab og Teknologi er centreret omkring fem faggrupper/forskningscentre, der alle samarbejder med relevante virksomheder, offentlige aktører mv. |
Institut for Planlægning
Institut for Planlægning har mere end 200 medarbejdere og arbejder tværvidenskabeligt på at løse komplekse miljømæssige, rumlige, teknologiske og samfundsmæssige problemer. Vores arbejdsområde omfatter samfundsudvikling og planlægning og spænder således fra de samfundsvidenskabelige sider af samfundsudviklingen til relevante teknologiske og planlægningsmæssige løsninger.
Instituttets arbejdsområder afspejles i forskningen, der foregår i flere forskningsgrupper og på to forskningscentre. |
Institut for Statskundskab
Hovedopgaven for instituttet er at varetage undervisning og forskning inden for områderne politik, forvaltning og samfundsøkonomi. Vi varetager især undervisning på kandidatuddannelserne i Politik og Administration og Samfundsfag, Samfundsøkonomi samt på Masteruddannelserne i Public Administration, i Public Governance, i IT-ledelse samt i Arbejdsmarked og Personaleforhold.
Instituttets forskning finder sted inden for seks forskningsenheder, der alle deltager i omfattende internationale forskningsnetværk og samarbejder med offentlige institutioner, virksomheder og andre interessenter på området. |
Juridisk Institut
| Instituttet danner rammen for juridisk forskning ved Aalborg Universitets samfundsvidenskabelige fakultet. Instituttet leverer undervisning primært til jura og erhvervsjurauddannelserne, til revisoruddannelsen og til socialrådgiveruddannelsen. |
|
|
|
|
|
 |