|
Velkommen til NoEL - netværk om e-læring
- et netværk med fokus på IKT og læring
 |
 |
 |
| På arrangementssiden finder du en oversigt over både fremtidige og tidligere arrangementer. |
På siden finder du en liste over medlemmer i netværket. |
På siden kan du læse mere om forskning i eLearning Lab User Driven Innovation, Learning and Design. |
| NoEL henvender sig til private virksomheder og offentlige institutioner, der arbejder med IKT og læring. Netværket ønsker at formidle kontakt til den særlige kompetence inden for læring og IKT, som de humanistiske forskningsmiljøer og uddannelser på AAU besidder. |
 |
Netværkets mål er at bidrage til, at flere virksomheder og institutioner tager e-læring i brug samt videreudvikler og kvalificerer e-læringsmetoder. Samtidig ønsker vi at styrke forskningen gennem samarbejdsrelationer og tværinstitionelle projekter med erhvervsliv og offentlige institutioner.
Netværket bygger bro mellem erhvervsliv, forskning og uddannelse og give virksomhederne mulighed for samarbejde og tæt kontakt til den forskning og særlige kompetencer inden for e-læring, som det humanistiske fakultet på AAU besidder, bl.a. kvalificering af e-læring, forskning, eksperter, videreuddannelse, videnspiloter og erhvervs Ph.D.
|

|
Netværket fungerer som et forpligtende "peer-to-peer"-netværk med en gruppe af kernevirksomheder og institutioner.
Netværksarbejdet foregår på flere niveauer. Der afholdes fysiske møder i form af seminarer og workshops, der formidler de nyeste forskningsresultater på området, samtidig med at relevante og aktuelle problemstillinger i den praktiske erfaring med e-læring i virksomhederne tages op.
|
NoEL vil støtte og medvirke til etablering af videnspiloter og erhvervsPhDér i netværkets deltagende organisationer. NoEL vil støtte og udbygge tværfaglig videreuddannelse inden for e-læring. Herudover er formålet at arbejde for, at det offentlige bruger NoEL aktivt, som fx høringsorgan, ekspertpanel og rådgivere.
NoEL vil arbejde for at styrke forskningen indenfor humanistisk informations- og kommunikationvidenskab samt e-læring, bl.a initiere fælles forskningsprojekter mellem erhvervsliv, forskere og studerende. NoEL, der består af en række kernedeltagere - offentlige organisationer og private virksomheder og organisationer, skal bidrage til, at flere virksomheder og institutioner tager e-læring i brug samt videreudvikler og kvalificerer e-læringsmetoder.
Netværkets bygger videre på de gode erfaringer og kontakter, der er skabt gennem projektet Netværk om e-læring. Der i perioden januar 2008-juli 2009 var støttet af Forsknings- og Innovationsstyrelsen.
Kontakt

 |
Netværkskoordinator og kontaktperson for netværket om e-læring (NoEL) er Pernille V. K. Andersen fra e-Learning Lab – Center for User Driven Innovation, Learning and Design.
Pernille har igennem forskellige projektaktiviteter arbejdet med en generel interesse indenfor innovative processer, med særligt henblik på brugerdrevet innovation og kreativ idéudvikling.
|
Herunder arbejder hun med at understøtte involvering, samarbejde og læring igennem IKT, mediering og visuelle stilladser.
Pernille glæder sig til at videreføre det gode samarbejde, og ser frem til en masse nye spændende indsigter og inspiration. Pernille kan kontaktes på tlf. 9940 8986 eller e-mail pvka@hum.aau.dk.
|
|
Du kan læse mere i NoELs brochure
Du kan også følge med i NoELs aktiviter på netværkets Linkedin-gruppe.
Netværket administreres af e-Learning Lab – Center for User Driven Innovation, Learning and Design, Aalborg Universitet.
|
|