Projektledernetværket er et unikt og eksklusivt netværk specielt tilegnet projektledere fra IKT-virksomheder, der ønsker at videndele, søge inspiration udefra og øge deres kompetencer inden for praktisk projektledelse.
Formålet med Projektledernetværket er at forbedre kvaliteten af projektledelse i IKT-virksomhederne, så de gøres konkurrencedygtige i et globalt marked. I netværket styrkes videndelingen imellem projektlederdeltagerne med fokus på både succeshistorier og udfordringer, og der er fokus på best practise cases fra virksomheder internt og eksternt. Ligeledes styrkes videndelingen med andre projektledere internt pr. virksomhed.
Deltagerne henter inspiration fra relevant litteratur, hinanden og eksterne eksperter og netværkskoordinatoren yder professionel sparring og mødeledelse.
IKT-virksomhedernes projektledere knyttes sammen via netværket med fokus på at finde de bedste praktiske metoder for IKT-projektledelse og på øget effektivitet, motivation og arbejdsglæde for både projektleder og team, samt succesfulde projektopstarter med synlige resultater. Det er yderligere muligt at sparre på løbende udfordringer og hente input til optimering af virksomhedernes processer.
Mødedatoer for jubilæumsforløbet 2018-2019:
11. oktober 2018
27. november 2018
10. januar 2019
19. marts 2019
15. maj 2019
20. juni 2019
3. september 2019
14. november 2019 (jubilæumsmøde med særligt program)
Netværket administreres af BrainsBusiness med Lise Grevenkop-Castenskiold som facilitator.