2operate skal levere software til nyt satellitprojekt i Bangladesh

Pressemeddelelse, 2operate, 22. november 2016

2operate har i dag offentliggjort, at man har underskrevet en kontrakt med Thales Alenia Space om at levere network management-software til Bangabandhu-satellitten, der er planlagt til opsendelse i 2017. Bangabandhu, der opkaldt efter den berømte landsfader og tidligere præsident i Bangladesh, vil være den første geostationære telesatellit opsendt af Bangladesh, og den vil blive drevet af Bangladesh Telecommunication Regulatory Commission (BTRC).

2operate er blevet valgt som leverandør af en såkaldt Operations Support System (OSS)-komponent til Bangabandhu baseret på deres prisvindende 2solve platform. 2solve hjælper netværksoperatører med at etablere effektive arbejdsprocesser i kundeservice og netværksovervågning. I projektet skal 2solve dække områderne trouble ticketing, configuration management, service availability management, samt planlægning af vedligeholdelsesarbejde. 2solve benytter avancerede algoritmer til at automatiserer fejlfinding og derved øge produktiviteten i netværksdriften.

“Vi er meget stolte af denne kontrakt. Den viser, at 2solve har et stort potentiale også udenfor den traditionelle mobilbranche, hvor vi har de fleste kunder.” siger Lars Moltsen, Chief Science Officer og grundlægger af 2operate. “Thales Alenia Space har været vores partner i rumindustrien i en årrække, og vi ser meget frem til at udvide samarbejdet med dette projekt.”

“Vi har samarbejdet med 2operate i et antal projekter tidligere, og det lader til at der er rigtigt gode synergier mellem de tekniske færdigheder i vore team. Det er med stor fornøjelse, at vi nu fortsætter samarbejdet i dette nye projekt.” udtaler Miguel Sempere, Program Office Manager, Thales Alenia Space Spanien.

Bangabandhu-satellitten er baseret på Thales Alenia Space's Spacebus 4000B2 platform, og den vil indholde 26 Ku-band-transpondere og 14 C-band-transpondere. Satellitten vil tilbyde teletjenester til fjerntliggende områder og landdistrikter i Bangladesh, Den Bengalske Bugt, Indien, Nepal, Bhutan, Sri Lanka, Filippinerne og Indonesien. Ifølge de bangladeshiske telemyndigheder vil projektet kunne spare mange penge for både nationale brugere af satellittjenester, regeringen og virksomheder og den vil skabe nye tjenester for de forskellige typer af brugere.

Opsendelsen er planlagt til at finde sted i december 2017, og satellitten forventes at blive placeret på en geostationær position på 119,1° østlig længde.

2operate har tidligere arbejdet for ESA (European Space Agence) i et antal tekniske projekter. I 2011-2012 deltog 2operate i projektet “Efficient Networking and MAC Techniques”, som satte fokus på udviklingen af nye satellit-baserede internettjenester og samtidig søgte at nedbringe omkostningerne ved satellitkommunikation. Senest, i en periode fra 2014 til foråret 2016, var 2perate projektleder på “ETSACO”-projektet, der skulle identificere koncepter fra jordbaseret telekommunikation, såsom Internet-of-Things (IoT), der kunne bringes i anvendelse i rumindustrien.

Lars Moltsen, Chief Science Officer & grundlægger, 2operate

 

Accepter cookies

Dette website bruger cookies bl.a. til at udarbejde statistik over anvendelsen af sitet.

BrainsBusiness er et stort privat/offentligt partnerskab på IKT-området, der arbejder for at støtte og udvikle den nordjyske IKT-klynge. Vi samler en lang række af Nordjyllands stærke private og offentlige aktører og skaber netværk og samarbejde på tværs. Kerneaktørerne bag BrainsBusiness er:

Aalborg Universitet      Region Nordjylland      Business Region North Denmark      IKT-erhvervet i Nordjylland      Aalborg Kommune