At oprette en inkassosag skal være så nemt som at bestille pizza

 

To iværksættere har begge lukket tidligere virksomheder, fordi dårlige betalere tilsammen har kostet 130.000 kr. Nu har de skabt inkassoservicen Debito

Kan du forestille dig dine kunder åbne en flaske champagne eller græde af glæde på grund af det arbejde, du har gjort?

Det kunne de to nordjyske iværksættere bag den ét år gamle inkassoservice Debito i hvert fald ikke.

Ikke desto mindre er det nogle af de reaktioner, Morten Holst Henriksen og Christoffer Baadsgaard har mødt, når de har hjulpet selvstændige og små og mellemstore virksomheder med at kræve penge ind fra dårligere betalere.

"Vi highfiver, hver gang der går penge ind på en af vores kunders konto. Vi kan leve højt på deres lykke længe," siger Morten Holst Henriksen. 

Inkassoens Airbnb

Ideen med Debito er således at være de små virksomheders tragt ind til samarbejdspartneren Lindorff, der er en af nordens største inkassobureauer.

"Fordi vi kan samle så mange sager på én gang, og Lindorff dermed kun skal kommunikere med os for at nå ud til de mange små, bliver vi pludselig interessante for dem," forklarer Christoffer Baadsgaard og fortsætter:

"Princippet er det samme som Airbnb: en inkassovirksomhed uden jurister ansat."

Ifølge iværksætterne går danske virksomheder hvert år glip af 30 mia. kr. i ubetalte fakturarer. Til sammenligning lå den samlede selskabsskat i 2015 på ca. 50 mia. kr. ifølge tal fra Skatteministeriet. Indtil nu har Debito krævet i omegnen af 100 mio. kr. ind fra debitorer, og målet er at nå 1 mia. kr. inden 2020. Før det kan ske, ligger der et stort arbejde for at ændre holdningen hos de små virksomheder.

"Folk har tendens til at undskylde, når de ringer ind med sager på under 5000 kr., fordi opfattelsen er, at inkasso drejer sig om halve millioner," siger Morten Holst Henriksen.

"Det vil vi gøre op med. 5000 kr. er mange penge for en selvstændig håndværker, og vi vil have ham til at rydde op i sine bilag," siger han og fortæller, at det ofte viser sig, at udeståender hos f.eks. håndværkere løber op i langt højere beløb, end de havde forestillet sig, når de først får dem regnet sammen.

> Læs hele artiklen her

> Læs mere om Debito her

 

 

Accepter cookies

Dette website bruger cookies bl.a. til at udarbejde statistik over anvendelsen af sitet.

BrainsBusiness er et stort privat/offentligt partnerskab på IKT-området, der arbejder for at støtte og udvikle den nordjyske IKT-klynge. Vi samler en lang række af Nordjyllands stærke private og offentlige aktører og skaber netværk og samarbejde på tværs. Kerneaktørerne bag BrainsBusiness er:

Aalborg Universitet      Region Nordjylland      Business Region North Denmark      IKT-erhvervet i Nordjylland      Aalborg Kommune