Danske MapsPeople skal levere indendørs navigation til verdens største mobilmesse

Pressemeddelelse, MapsPeople, 20. februar 2017

MapsPeople er førende på markedet inden for indendørs navigationsløsninger. Den danske succesvirksomhed går nu globalt og har indgået en historisk aftale med Fira Barcelona, messecenteret hvor verdens største event for mobile løsninger hvert år afholdes: Den nordjyske IT virksomhed skal levere en komplet indendørs wayfinding-løsning til MWC i slutningen af februar til gavn for messens mere end 100.000 besøgende fra hele verden. 

Mobile World Congress er med sine 100.000 årlige besøgende verdens største messe for mobilteknologi, og de allerstørste spillere fra branchen er hvert år at finde på messen. I marts 2016 deltog MapsPeople på MWC som en del af en dansk delegation med det formål at skabe forretningsrelationer og netværke med potentielle nye samarbejdspartnere og kunder. Og det må siges, at turen blev en succes.

Jonas Berntsen (CCO, MapsPeople) og Christian Fredriksen (Partner Manager, MapsPeople) fik under messen skabt god dialog med Fira Barcelona, som var på udkig efter en ny leverandør af indendørs kort og navigation til messen i 2017. Og nu er MapsPeople så officiel indoor navigation partner på MWC.

“Det er en yderst attraktiv kunde for os. Både fordi, det er en fantastisk reference, men også fordi alle de største virksomheder fra vores branche kommer i berøring med MapsIndoors under messen. Det har en meget stor værdi, og vi glæder os meget til at løfte opgaven og til at se, hvad den kan føre med sig,” siger CCO i MapsPeople, Jonas Berntsen.

MWC skal via Google Maps bindes sammen med resten af Barcelona

Et af de helt centrale elementer for Fira Barcelona i valget af leverandør var, at de indendørskort skulle kunne forbindes med resten af byen. Gæsterne skal let kunne få en rute fra deres hotel og helt ind til en specifik stand på messen. Og fordi MapsIndoors er bygget på Google Maps, er netop overgangen fra udendørs navigation til den indendørs en mulighed. Deltagerne kan med MapsIndoors ligeledes lave deres egne helt personlige dagsplaner over de stande, de vil besøge i de enorme haller og få den mest optimale rute rundt på messen. Og netop messens størrelse gør denne feature vigtig. Antallet af besøgende giver endnu en udfordring: Netadgang. Derfor var det også et centralt parameter for Fira, at MapsIndoors kan fungere offline.

For at skabe en totaloplevelse for både slutbrugeren, udstillerne og arrangørerne samarbejder MapsPeople med to internationale spillere om opgaven: Franske Polestar er eksperter i indendørs positionering, som ikke kun giver brugerne navigation i de enorme haller, men også giver arrangørerne vigtig information om, hvordan de besøgende bevæger sig rundt på messen. Spanske MOCA en digital platform til brug i forhold til proximity marketing og push-beskeder til brugerne, som udstillerne kan drage stor nytte af. I samarbejde leverer de 3 virksomheder en vigtig digital platform, som arrangørerne forventer bliver brugt flittigt under hele MWC 2017. I 2016 downloaded 48 % den officielle MWC app, og der er en klar forventning om, at det tal bliver markant højere i 2017.

Mobile World Congress 2017 finder sted fra den 27. februar - 2. marts 2017.

 

Accepter cookies

Dette website bruger cookies bl.a. til at udarbejde statistik over anvendelsen af sitet.

BrainsBusiness er et stort privat/offentligt partnerskab på IKT-området, der arbejder for at støtte og udvikle den nordjyske IKT-klynge. Vi samler en lang række af Nordjyllands stærke private og offentlige aktører og skaber netværk og samarbejde på tværs. Kerneaktørerne bag BrainsBusiness er:

Aalborg Universitet      Region Nordjylland      Business Region North Denmark      IKT-erhvervet i Nordjylland      Aalborg Kommune