Fårup Sommerland indgår nyt digitalt samarbejde

Combine A/S er valgt som ny digital samarbejdspartner

Hos Fårup Sommerland er gæsterne i centrum. Derfor kom marketingchef Rasmus Mortensen fra Fårup Sommerland til Combine med en målsætning om at skabe en ”Unified Commerce løsning”. Denne løsning inkluderer information, online service, salg, booking og øvrig kommunikation, som giver gæsterne en ensartet oplevelse før, under og efter et besøg i skoven.

Forventningerne og målsætningerne til det langsigtede samarbejde er i top. I første omgang udvikles fundamentet, som vil være et nyt Umbraco website til håndtering af billetsalg, salg af årskort og hotelbooking, samt en ny app til iPhone og Android, der som noget nyt vil indeholde salg og opbevaring af digitale billetter og årskort.

”Fokus er på gæsterne og deres behov for hurtig, enkel og effektiv betjening og service. Det skal være en fest at være i Fårup Sommerland - og f.eks. er det ikke en fest at stå i kø for at konvertere en indgangsbillet til et årskort på vej ud af parken. Så dette er en af de ting vi ændrer, og i stedet gør det muligt at konverterer fra bagsædet i bilen eller hjemme fra sofaen. Og det er bare ét eksempel. Teknologien skal ikke blive dominerende men bare skabe bedre plads til leg, fællesskab og festen” udtaler adm. direktør Jakob Norgaard Mortensen fra Combine.

Fårup Sommerland har valgt Combine som digital partner pga. Combines store erfaring med booking- og billetløsninger:

”I Combine har vi en partner med den nødvendige erfaring og kompetencer til at løfte en så kompleks opgave. Combines tilgang til digitalisering matcher vores egen. Combines lidt sjove fokus-mix; på den ene side mennesker og UX og på den anden side deres tunge kompetencer indenfor integration. Det passer os godt.” udtaler Rasmus Mortensen, der er marketingchef hos Fårup Sommerland.

Combine løfter opgaven sammen med datterselskabet Venue Manager A/S, der er specialiseret i salg af billetter og årskort til danske og internationale sportsklubber, festivaller og turistattraktioner.

For yderlig information kontakt:

Marketingchef hos Fårup Sommerland Rasmus Mortensen på tlf. 2097 2826 eller mail: rm@faarup.dk

Adm. Direktør hos Combine Jakob Norgaard Mortensen på tlf. 2225 1426 eller mail: jnm@combine.dk

Accepter cookies

Dette website bruger cookies bl.a. til at udarbejde statistik over anvendelsen af sitet.

BrainsBusiness er et stort privat/offentligt partnerskab på IKT-området, der arbejder for at støtte og udvikle den nordjyske IKT-klynge. Vi samler en lang række af Nordjyllands stærke private og offentlige aktører og skaber netværk og samarbejde på tværs. Kerneaktørerne bag BrainsBusiness er:

Aalborg Universitet      Region Nordjylland      Business Region North Denmark      IKT-erhvervet i Nordjylland      Aalborg Kommune