IoT 2.0

Styr på tiden giver nye muligheder for Internet of Things. Præcis synkronisering af elektronisk udstyr kan gøre mobiltelefoner til akustiske radarer og lade selvkørende biler køre uden at skulle stoppe for rødt lys. 

For kun få årtier siden var det rigelig præcist at stille sit ur med et minuts præcision. I dag sørger allestedsnærværende mobiltelefoner og computere for sekunders præcision, men det vil ikke være nok i fremtiden, vurderer flere forskere.

Blandt de mest opsigtsvækkende nylige eksempler er en visualisering fra Massachusetts Institute of Tech­nology (MIT), der viser, hvordan biler kan navigere gennem byens kryds uden at skulle standse for rødt lys.

Det skyldes dels, at forskningsgruppen på MIT tager udgangspunkt i selvkørende biler, og dels, at bilerne er i stand til at synkronisere deres kørsel helt præcist, fordi de alle har ure med nanosekunders præcision. Men her stopper potentialet i såkaldt nanosynkronisering langtfra.

»Forestil dig, at min telefon kan fortælle mig, at jeg skal gå hjemmefra om to minutter og 31 sekunder, hvis jeg skal nå mit møde i Berlin inden kl. 15. Så ville der være taget hensyn til at jeg skulle igennem trafikken, have tjekket bagage osv. – alt sammen uden jeg behøvede vente undervejs, fordi alle havde timet deres ankomst til security og til lyskrydsene undervejs,« siger seniorspecialist i GTS-instituttet Delta Carsten Thomsen.

> Læs hele artiklen her

 

 

Accepter cookies

Dette website bruger cookies bl.a. til at udarbejde statistik over anvendelsen af sitet.

BrainsBusiness er et stort privat/offentligt partnerskab på IKT-området, der arbejder for at støtte og udvikle den nordjyske IKT-klynge. Vi samler en lang række af Nordjyllands stærke private og offentlige aktører og skaber netværk og samarbejde på tværs. Kerneaktørerne bag BrainsBusiness er:

Aalborg Universitet      Region Nordjylland      Business Region North Denmark      IKT-erhvervet i Nordjylland      Aalborg Kommune