Logimatic finder væksten uden for Danmarks grænser

Logimatic i Aalborg har omkring 80 procent af det danske marked for fleet management systemet Sertica. Derfor ser virksomheden mod det globale marked, og Logimatic har netop oprettet datterselskabet Logimatic Singapore. Det skriver Electronic-Supply.dk i artiklen "- Det giver ikke mening for os at satse på mere vækst i Danmark" 5. oktober.

"Logimatic med base i Aalborg landende for snart to år siden en kontrakt med Singapore virksomheden Berge Bulk på fleet management systemet Sertica. Derfor var det naturligt at oprette kontor i den maritime hub - både for at supportere Berge Bulk, og for at får flere kunder i Singapore og Asien.

I september sidste år blev først én og så endnu en medarbejder ansat i Singapore, som nu er kulmineret med datterselskabet Logimatic Singapore. Målet er at sælge fleet management løsningen Sertica til flere udenlandske kunder og servicere aftaler på eksisterende skibe.

- I dag har vi omkring 80 procent af det danske marked, og Sertica er installeret på mere end 1000 skibe via godt 30 rederier og fleet management selskaber. Det giver derfor ikke mening for os at satse på mere vækst i Danmark, og derfor ser vi mod eksportmarkedet i Singapore, som er et af verdens centrale, maritime hubs. Det er vigtigt at være til stede i den samme tidszone for at servicere kunderne optimalt, så derfor etablerede vi først kontor og nu et decideret selskab derude, forklarer Michael Paarup, direktør i Logimatic."

> Læs hele artiklen her

 

 

Michael Paarup, direktør, Logimatic

Accepter cookies

Dette website bruger cookies bl.a. til at udarbejde statistik over anvendelsen af sitet.

BrainsBusiness er et stort privat/offentligt partnerskab på IKT-området, der arbejder for at støtte og udvikle den nordjyske IKT-klynge. Vi samler en lang række af Nordjyllands stærke private og offentlige aktører og skaber netværk og samarbejde på tværs. Kerneaktørerne bag BrainsBusiness er:

Aalborg Universitet      Region Nordjylland      Business Region North Denmark      IKT-erhvervet i Nordjylland      Aalborg Kommune