Nordjysk software i finalen om landets bedste iværksætterprojekt

Efter kun få måneders udvikling er nordjyske PRE.DO, startet i et samarbejde mellem bl.a. vores medlemsvirksomheder Det Gode Firma og Ideaal, udvalgt til at dyste i finalen om fornem titel og en halv millioner kroner.

Udvælgelsen af PRE.DO er baseret på de nordjyske it-iværksætteres softwareplatform til erhvervslivet, der kan gribe medarbejdernes mange ideer, formalisere ideerne til en struktureret proces og bl.a. skabe nye produkter, forbedre interne processer osv. med afsæt i gennemarbejdede business cases.

For selvom ideerne myldrer frem i de danske virksomheder, er der mangeartede bremseklodser, som sætter en stopper for at raffinere ideerne og tappe forretning ud af dem.

- At arbejde med ideer er uhyre komplekst, spørg bare de ansatte ude i virksomhederne. Med vores software ved vi dog, at det kan lade sig gøre at forvandle ideer til konkrete produkter. Derfor er vi også stolte over at blive udvalgt blandt SEED’s finalister,” fortæller Christoffer Mørch, medstifter af PRE.DO, til TV2Nord.

- Vi er interesserede i at hjælpe lokale såvel som globale virksomheder til at få bearbejdet og skudt de gode ideer ud over rampen, så de kan få gladere kunder og en bedre forretning. Det er egentlig helt grundlæggende, hvad PRE.DO handler om, siger medstifter Maj-Britt Sørensen fra den nordjyske it-virksomhed.

Udover at kæmpe om æren bliver det bedste iværksætter-projekt i SEED-finalen også belønnet med en halv million investerings-kroner fra venturefonden. Finalen, SEED Discovery Day 2017, foregår den 10. maj 2017 på DTU, og PRE.DO dyster mod ni andre finalister.

> Læs hele artiklen på TV2Nords hjemmeside

Accepter cookies

Dette website bruger cookies bl.a. til at udarbejde statistik over anvendelsen af sitet.

BrainsBusiness er et stort privat/offentligt partnerskab på IKT-området, der arbejder for at støtte og udvikle den nordjyske IKT-klynge. Vi samler en lang række af Nordjyllands stærke private og offentlige aktører og skaber netværk og samarbejde på tværs. Kerneaktørerne bag BrainsBusiness er:

Aalborg Universitet      Region Nordjylland      Business Region North Denmark      IKT-erhvervet i Nordjylland      Aalborg Kommune