Vises mailen ikke korrekt? Klik her

 

Velkommen til Nyt fra BrainsBusiness

september 2016

 

Kort nyt

 

 

Nøgletal

 

2 nye medlemmer siden sidste nyhedsbrev - velkommen til Cobham SATCOM Pandrup og Patrade!

 

1469 modtagere af nyhedsbrevet

 

1836 følgere på Facebook

 

776 følgere på LinkedIn Company Page

 


Sociale medier


Husk at følge med på vores sociale medier og få endnu flere nyheder fra os - hver dag!




Gør som flere af vores medlemmer - Vis dine kunder og forretningspartnere, at du er medlem af Danmarks stærkeste IKT-klynge - læg logoet herunder på din hjemmeside og link til www.brainsbusiness.dk.


 

 

 

Kære nyhedsbrevsmodtager!

Hermed fremsendes seneste udgave af vores nyhedsbrev "Nyt fra BrainsBusiness", hvor du kan læse de vigtigste nyheder fra den nordjyske IKT-klynge.

God fornøjelse!

Skarpe nyheder fra BrainsBusiness

1) Ny præsentationsfilm

Vi er glade for at kunne vise vores nye præsentationsfilm "Velkommen til Nordjylland". Se filmen her - og brug den gerne til at sprede det gode budskab om Nordjylland som en dynamisk og innovativ region i vækst!

2) Fra award til Aalborg ICT Expo

"Man skal slutte, mens man stadig er på toppen," hører man tit. Derfor har vi besluttet efter seks yderst vellykkede awardarrangementer i stedet at igangsætte et nyt koncept, som vi håber, bliver lige så godt modtaget: Aalborg ICT Expo, som vil løbe af stabelen i første halvår af 2017.

Vi arbejder lige nu på at udvikle konceptet for IKT-festivalen, men kan allerede nu afsløre, at den kommer til at foregå på mange spændende lokationer i Aalborg.

 

Skarpe nyheder fra medlemsvirksomhederne

1) Trackunit opkøber tysk firma

Den nordjyske elektronik-producent, som var blandt finalisterne ved BrainsBusiness Award 2015, styrker sin position i Europa.

> Læs mere her

2) At oprette en inkassosag skal være så nemt som at bestille en pizza

To iværksættere har begge lukket tidligere virksomheder, fordi dårlige betalere tilsammen har kostet 130.000 kr. Nu har de skabt inkassoservicen Debito, som fungerer som online inkassoplatform for selv helt små virksomheder.

> Læs mere her

3) Green.Click kåres til National Champion for Danmark i stor international konkurrence

Green.Click vandt titlen som National Champion inden for innovationskategorien UKTI Award for Innovation. Dette skete med primær grund i virksomhedens egenskabte og banebrydende kundehåndteringssystem (CRM), som gør den i stand til på hurtig og effektiv vis at udarbejde og vedligeholde marketingkampagner samt bearbejde og besvare digitale kundehenvendelser.

> Læs mere her

 

Skarpe nyheder fra Aalborg Universitet

1) Ny rapport fra AAU-ekspert: Apples iPhones har det dårligste antennesignal

Professor Gert Frølund Pedersen, Institut for Elektroniske Systemer ved Aalborg Universitet, har undersøgt antennekvaliteten på de 26 mest populære mobiltelefoner i Norden for Energistyrelsen og de nordiske telemyndigheder. Nogle af telefonerne har brug for 100 gange så kraftigt signal som den bedste telefon i undersøgelsen

> Læs mere her

2) Internationale eksperter: Dansk IT-kraftcenter bør være dobbelt så stort

Aalborg Universitet får brug for markant flere it-forskere, hvis Institut for Datalogi skal gøre sig håb om større international gennemslagskraft, end det allerede har. Det konkluderer rapport fra udenlandske top-professorer, som roser den nuværende indsats men anbefaler kraftig vækst, mere koordineret styring og øget fokus på tendenser, der giver datalogi en hovedrolle i samfundet.

> Læs mere her

3) OIL - Open Innovation Licensing

Få nem adgang til fremtidens teknologier med AAU's Open Innovation Licensing-platform. Her kan virksomheder få en gratis testlicens og dermed adgang til at afprøve en lang række nyudviklede teknologier fra AAU's forskere og studerende. Som virksomhed kan man desuden anmode om at få udviklet specifikke teknologier, hvis den, man søger, ikke findes på platformen.

Lige nu kan du eksempelvis afprøve teknologierne "Eliminating pilot contamination in wireless Massive MIMO networks" og "Get real-time superior audio experiences in any room".

> Læs mere om OIL

 

Skarpe nyheder fra Aalborg Kommune

1) Bredbånd og rekrutteringsmuligheder er vigtigst for virksomheder i Aalborg

Ny analyse viser, hvilke rammevilkår, virksomhederne i Aalborg synes, er de vigtigste for deres valg af beliggenhed og mulighed for vækst og udvikling. God digital infrastruktur og muligheder for at tiltrække kompetent arbejdskraft ryger direkte ind i toppen som de vigtigste parametre ifølge interviews med 819 virksomheder. Analysen er foretaget af IMPAKT ved Institut for Økonomi og Ledelse på Aalborg Universitet.

> Se hvad virksomhederne synes er mest og mindst vigtigt

2) Dobbelt så mange nye job i Aalborg i 2015

Ny analyse viser, at 2.749 nye job kom til verden i løbet af 2015. Dermed blev der skabt godt og vel dobbelt så mange nye job i Aalborg sammenlignet med 2014. De nye job er primært skabt i den private sektor. I første kvartal 2016 blev der skabt 510 nye jobs i Aalborg. Antallet af arbejdspladser i Aalborg forventes at stige markant frem mod 2020 med ca. 7.600 nye job i alt.

> Se hvordan Aalborg klarer sig ift andre større byer

3) Sæt turbo på ambitionerne med VÆKST AKADEMI

Vil du gerne sætte turbo på dine vækstambitioner? Blive bedre til at udvikle idéer og handlinger for fortsat udvikling i din virksomhed? Og vil du gerne styrke din viden og kompetencer som leder? Så er VÆKST AKADEMI noget for dig. Her sætter vi turbo på realisering af dine ambitioner og hjælper dig med at beslutte fremtidig retning for din virksomhed. VÆKST AKADEMI er tilrettelagt for ejere og direktioner i små og mellemstore virksomheder. Det er BusinessAalborg og Beierholm, som står bag forløbet.

> Kom med til informationsmøde om bliv klogere på indhold og udbytte

Sensommerhilsener fra BrainsBusiness-teamet:

Berit Brendborg

E-mail

Tlf. 22 86 98 91

Birgit Nøhr

E-mail

Tlf. 29 72 07 01

Helena Peyron

E-mail

Tlf. 25 20 15 63

Iben Bondegaard Andersen

E-mail

Tlf. 20 77 16 37

Kasper Munk-Petersen

E-mail

Tlf. 22 95 60 03

Gitte Traberg Sørensen

E-mail

Tlf. 25 20 15 67

 

Accepter cookies

Dette website bruger cookies bl.a. til at udarbejde statistik over anvendelsen af sitet.

BrainsBusiness er et stort privat/offentligt partnerskab på IKT-området, der arbejder for at støtte og udvikle den nordjyske IKT-klynge. Vi samler en lang række af Nordjyllands stærke private og offentlige aktører og skaber netværk og samarbejde på tværs. Kerneaktørerne bag BrainsBusiness er:

Aalborg Universitet      Region Nordjylland      Business Region North Denmark      IKT-erhvervet i Nordjylland      Aalborg Kommune