BTX Group køber butikssystem fra Retail Planit
Modekoncernen BTX Group, det tidligere Brandtex, har indgået en aftale med det danske softwarehus Retail Planit om levering af butikssystemet CB Retail Fashion Solution til konceptbutikkerne Fransa og b.young.
|
CB Retail Fashion Solution er et avanceret butikssystem, der opfylder alle kravene fra en moderne modebutik, både med hensyn til funktionsrigdom, dataindhold og brugervenlighed.
Den nye butiksløsning fra Retail Planit afløser de eksisterende POS kassesystemer og samler alle oplysninger om butikkernes salg, sortiment, lagerbeholdning, produkter,
|
 |
priser, rabatter, kunder og leverandører og gør dem tilgængelige via pc-kasseapparaterne. Så man med det samme kan få svar på næsten alle spørgsmål – også dem fra kunderne.
Systemet indeholder desuden en lang række standard ledelsesrapporter om salg, omsætning og så videre. Det kan endvidere integreres med alle førende ERP-løsninger, så det fx sender alle kassetransaktioner til disse og alle salgsdata til butikskædens Business Intelligence løsning. Den samlede løsning med CB Retail Fashion Solution, ERP og Business Intelligence giver derfor både butikkerne og hovedkontoret et eminent dagligt overblik over både den enkelte butiks og hele butikskædens ’performance’ i forhold til forventninger og budgetter. Hos BTX Group vil det nye butikssystem således blive integreret med deres ERP-løsning og Business Intelligence systemer. Det nye butikssystem vil blive taget i brug i konceptbutikkerne Fransa og b.young i BTX Group i løbet af 2012, og leverandøren Retail Planit vil også stå for den efterfølgende support. Den samlede ordre har en værdi af flere mio. kroner, og bekræfter Retail Planits placering som én af de førende leverandører i Skandinavien af avancerede it-løsninger til enkeltbutikker og butikskæder.
Læs hele pressemeddelelsen her
|