Lektor Henrik Schärfe fra Institut for Kommunikation/Center for Computermedieret Erkendelse er ved at få lavet en robot, der er en tro kopi af ham selv, og som opfører sig livagtigt. Robotten skal anvendes til forskning i, hvordan mennesker reagerer på menneskelignende robotter. Nu er de første videoer af dobbeltgængeren klar, og efter planen ankommer den til AAU i slutningen af april. Nyheden har skabt stor national og international opmærksomhed. Herunder kan du se og læse mere om projektet.