Let og fri adgang til AAU’s forskning


Aalborg Universitet sætter nu fokus på fri adgang til universitets forskning via Open Access
 

Med virkning fra det nye studieår den 1. september 2011 har Aalborg Universitet iværksat en Open Access politik, der har som mål at skabe fri adgang til universitetets forskningspublikationer uden finansielle, juridiske eller tekniske begrænsninger. Den nye politik fokuserer på, at forskerne skal være mere opmærksomme på at tilføje en fuldtekst til deres publikationer i AAU’s forskningsportal VBN.

 

Open Access er et begreb, der omhandler fri adgang til videnskabelig litteratur. Open Access skal være med til at sprede ny viden i et bredere perspektiv end hidtil, ved at forskningen bliver frit tilgængelig for alle. Med implementeringen af Open Access sigter AAU også mod at fremme forskningen nationalt og internationalt. Danmark er det femte mest internationaliserede land målt på forskningssamarbejde. 

 

Lettere for erhvervslivet

Aalborg Universitet ønsker med sin Open Access-politik også at lette erhvervslivets adgang til forskningen både for at fremme samarbejdet med erhvervslivet men også i bestræbelserne på at omsætte viden til vækst, produktion og arbejdspladser.

 

Open Access muliggør, at forskningsformidling bliver et stærk parameter for forskeren på Aalborg Universitet, der nemt og hurtigt får adgang til kollegaers viden og erfaring samt høster store fordele i flere citationer pr. Open Access-publikation.

 

Forskningen på Aalborg Universitet skal selvfølgelig forstsat være af højeste kvalitet, og peer-review processen, som den er gældende i dag ved publicering i tidsskrifter, skal fortsat prioriteres højt. Open Access-politikken må heller ikke stå til hinder for, at forskning ved AAU fortsat skal publiceres via de mest anerkendte udgivelseskanaler.


Aalborg Universitets rektor Finn Kjærsdam ser Open Access som en demokratisering af adgangen til forskningen.


- Vi ønsker, at vores forskning skal tilgå flest mulige og det såvel både forskere, erhvervslivet samt offentlige og private institutioner mv. Og det er vigtigt for os, at der ikke er økonomiske eller juridiske barrierer, som blokerer for den øgede adgang til forskningen.  Derfor Open Access!

 

Kontakt:

Maria A. Madsen, mam@aub.aau.dk , tlf.: 9940 9373 eller vbn@aub.aau.dk 

Alternativt
Rektor Finn Kjærsdam, tlf. 4055 8522.
Læs mere på hjemmesiden www.vbn-redaktionen.aau.dk/openaccess

Venligst
Allan Clausen, AAU Kommunikation

 

Kilde: AAUs pressenyt

 

Læs også Ingeniørens omtale af intitiativet samt læserkommentarer her

 


   

 

BrainsBusiness er et stort privat/offentligt partnerskab på IKT-området, der arbejder for at støtte og udvikle den nordjyske IKT-klynge. Vi samler en lang række af Nordjyllands stærke private og offentlige aktører og skaber netværk og samarbejde på tværs. Kerneaktørerne bag BrainsBusiness er:

Aalborg Universitet

Region Nordjylland

IKT-erhvervet i Nordjylland

Aalborg Kommune

AalborgSamarbejdet

Copyright © 2008-2014 BrainsBusiness ICT North Denmark