Tre IKT-erhvervspostdoc'er på AAU
Højteknologifonden har netop bevillget penge til 16 erhvervspostdoc-projekter, hvor unge forskere, der netop har afsluttet deres ph.d.-uddannelse, arbejder på en forskningsmæssig problemstilling i tæt samspil mellem universitet og virksomheder. Af de 16 bevillinger er de 3 givet til IKT-forskere fra Aalborg Universitet.
Læs mere om de tre projekter på AAU's hjemmeside:
Den mobile data-trafik vil med al sandsynlighed være op til 1000 gange større i 2020 i forhold til 2010. Derfor skal der findes en løsning på, hvordan telekunderne kan få hurtigt internet på mobilen samtidig med, at det ikke bliver væsentligt dyrere. Aalborg Universitet skal nu forske og finde frem til den bedste måde at give god, men billig dækning.
Vi kender det nok alle sammen. Ærgrelsen når man har tabt sin tegnebog eller fået stjålet sin cykel, men nu går forskere på Aalborg Universitet i gang med at lave små radiosendere, der vil gøre det muligt for dig at finde ud af, hvor din cykel, tegnebog eller noget helt tredje er.
Vandspild i forsyningsnetværk er en væsentlig medvirkende faktor til, at vandmangel bliver en af fremtidens store udfordringer. Nu går en af Aalborg Universitets forskere i gang med et nyt forskningsprojekt, der ved hjælp af avanceret pumpekontrol skal komme spildet til livs.
Læs mere om erhvervspostdoc-ordningen på Højteknologifondens hjemmeside her
|