Robotterne kommer: Stort potentiale i Nordjylland

Robotterne indtager i stigende grad Nordjylland. I mange år har Odense været robotcentrum i Danmark, men potentialet er lige så stort her i regionen, lyder det fra flere branchefolk. TV2Nord har i dag sat fokus på Nordjyllands potentiale og bl.a. interviewet formand for BrainsBusiness, Claus Falk, om emnet i forbindelse med en igangværende kortlægning af robotvirksomheder i Nordjylland.

Uddrag af TV2Nords omtale:

Det nordjyske erhvervsnetværk BrainsBusiness er gået i gang med at kortlægge antallet af robotvirksomheder og virksomheder, der arbejder med automatisering og digitalisering i Nordjylland.

Det er nemlig usikkert, hvor mange virksomheder, der arbejder med robotter i regionen. Håbet er, at en kortlægning kan få flere af robotfirmaerne til at arbejde sammen, og gøre det nemmere for dem at søge inspiration hos hinanden: 

- Mange af virksomhederne kommer fra en helt anden verden, det kan være smedjevirksomheder eller produktionsvirksomheder, og lige pludselig befinder de sig i et hightech-miljø med robotter og automation og målinger og sensorer, og det kræver en del at binde det hele sammen, siger Claus Falk, der er formand for BrainsBusiness. 

I Odense har man i de seneste 20 år arbejdet målrettet på at få skabt et robotcentrum i Danmark. I dag betyder det, at den odenseanske robotklynge består af 120 robotfirmaer. BrainsBusiness håber, at en kortlægning af robotmarkedet i Nordjylland kan være med til at styrke samarbejdet mellem de nordjyske robotfirmaer og de fynske: 

- Vi kan præcis det samme som i Odense. Vi har den samme baggrund, og vi har et større universitet, og vi har en masse små virksomheder, præcis som i Odense. Jeg tror, at hvis Danmark som samfund skal overleve, så skal vi se det som et stort samfund, i stedet for at se det som Fyn og Nordjylland, så er det bare Danmark, og så har vi alle de her virksomheder, som kun kan overleve, hvis man forstår at samarbejde, siger Claus Falk.

> Læs hele artiklen og se interview med Claus Falk og Bjarke Fals Nielsen, direktør i MaybeRobotics

Claus Falk, formand, BrainsBusiness

Blandt de nordjyske robotvirksomheder, som allerede er medlem af BrainsBusiness, er LT Automation, der udvikler velfærds- og genoptræningsrobotter.

Accepter cookies

Dette website bruger cookies bl.a. til at udarbejde statistik over anvendelsen af sitet.

BrainsBusiness er et stort privat/offentligt partnerskab på IKT-området, der arbejder for at støtte og udvikle den nordjyske IKT-klynge. Vi samler en lang række af Nordjyllands stærke private og offentlige aktører og skaber netværk og samarbejde på tværs. Kerneaktørerne bag BrainsBusiness er:

Aalborg Universitet      Region Nordjylland      Business Region North Denmark      IKT-erhvervet i Nordjylland      Aalborg Kommune