Strategisk samarbejde mellem Dataproces og IBM Danmark

Samarbejdet kombinerer Dataproces’ kendskab til den kommunale, digitale administration og it-arkitektur med IBMs enorme softwareportefølje.

Med samarbejdet understøttes Dataproces’ position som udvikler og leverandør af driftsoptimerende automatiseringsløsninger, målrettet digitale sags- og arbejdsgange i den offentlige administration.

Udviklingen på dette forretningsområde går stærkt! Eksempelvis er de danske kommuner allerede meget langt fremme, når det kommer til digitalisering, og alt tyder på, at de også fremover vil arbejde målrettet med området - i overensstemmelse med visionerne i Den Fælleskommunale Digitaliseringsstrategi 2016-2020.

Gensidig synergieffekt

Samarbejdet med IBM betyder, at Dataproces kan påtage sig stadig flere og større opgaver inden for automatisering, Business Intelligence samt proces- og driftsoptimering.

Virksomhedens kommunale løsninger vil fortsat blive udviklet og leveret af Dataproces’ egne programmører og softwareudviklere, men fremover kan løsningerne tilmed inkludere allerede eksisterende softwareportefølje.

Således styrker samarbejdet Dataproces’ kompetencer inden for produktkategorien Driftsoptimering, alt imens IBM oplever at rykke et skridt tættere på kommunerne og nutidens digitale forvaltning i kraft af Dataproces’ erfaring og ekspertise på området.

Samarbejdets indhold og udtryk i øvrigt er endnu ikke fast defineret, idet begge parter anlægger en åbensindet og pragmatisk tilgang til kommende muligheder og synergieffekter:

”Jeg tror ikke, at hverken vi eller IBM på nuværende tidspunkt kan fastslå samarbejdets fulde værdi. Den vil først vise sig et godt stykke ude i fremtiden. Men allerede her og nu er der oplagte synergieffekter, og det er dem, vi i første omgang vil koncentrere os om at udfolde”, siger direktør i Dataproces, Morten Lindblad, der ser frem til samarbejdet.

IBM er en cognitive og cloud virksomhed, der transformerer virksomheder og industrier digitalt. Via repræsentation i over 170 lande og innovation som en væsentlig del af strategien, leverer IBM industriløsninger indenfor cognitive, cloud, big data and analytics, mobile, social business og security. Blandt andet via en række såkaldte Business Partnere - herunder nu også Dataproces:

”Vi ser frem til samarbejdet med Dataproces, der i vores øjne er en spændende og interessant virksomhed. De er innovative og langt fremme på strategisk vigtige områder som Big Data og automatisering”, udtaler Allan S. Bager, Business Development Manager, IBM.

> Læs mere på Dataproces' hjemmeside

Accepter cookies

Dette website bruger cookies bl.a. til at udarbejde statistik over anvendelsen af sitet.

BrainsBusiness er et stort privat/offentligt partnerskab på IKT-området, der arbejder for at støtte og udvikle den nordjyske IKT-klynge. Vi samler en lang række af Nordjyllands stærke private og offentlige aktører og skaber netværk og samarbejde på tværs. Kerneaktørerne bag BrainsBusiness er:

Aalborg Universitet      Region Nordjylland      Business Region North Denmark      IKT-erhvervet i Nordjylland      Aalborg Kommune