Succes afhænger af din evne til at tænke som en designer

De fleste af os har en forståelse af, hvad godt design er. Hvis vi bliver spurgt, vil vi nok svare, at design handler om æstetik og funktion.

Men de færreste af os tænker på, at godt design er resultatet af en særlig proces og en helt særlig måde at tænke på.

Det er denne filosofi, der lægger til grund for den metode, som er kendt som designtænkning, og som bliver anvendt i nogle af verdens største og mest kreative virksomheder.

Hvad er designtænkning?

Begrebet designtænkning er opstået i Silicon Valley i miljøet omkring Stanford University og det berømte californiske designfirma Ideo.

Tim Brown, der er den administrerende direktør hos Ideo, har defineret designtænkning på denne måde:

"Designtænkning er en tilgang til innovation, der er centreret om mennesket. Den bruger værktøj fra designerens værktøjskasse til at integrere de behov, som mennesker har, de muligheder som ny teknologi tilbyder samt de krav der stilles til at få succes i forretningslivet."

Designtænkning kan defineres som den proces, der anvendes, når der skal skabes ideer. Her skal vi hæfte os ved ordet proces.

For i bund og grund handler designtænkning om at tage den proces, som designere normalt anvender og overføre den til andre brancher.

Hvem bruger designtænkning?

Mange af de største danske virksomheder bruger designtænkning.

"Lego designer ikke blot produkter. De er en gennemført designvirksomhed, fordi der bliver brugt designtænkning hele vejen rundt. Det samme gælder virksomheder Coloplast og Novo," siger Mette Harrestrup, ph.d. og chef for alle designuddannelserne på Københavns Erhvervsakademi, KEA.

Men internationalt nævner hun ud over Apple også en virksomhed Netflix, der i udviklingen af tv-serier kombinerer brugen af data med kreativitet og håndværk.

En tv-serie som House of Cards blev skabt, fordi Netflix ved hjælp af big data kunne identificere, at der blandt tjenestens abonenenter var behov for en politisk dramaserier. Det data skabte grundlaget for at udvikle tv-serien.

> Læs mere på Computerworld.dk 

Accepter cookies

Dette website bruger cookies bl.a. til at udarbejde statistik over anvendelsen af sitet.

BrainsBusiness er et stort privat/offentligt partnerskab på IKT-området, der arbejder for at støtte og udvikle den nordjyske IKT-klynge. Vi samler en lang række af Nordjyllands stærke private og offentlige aktører og skaber netværk og samarbejde på tværs. Kerneaktørerne bag BrainsBusiness er:

Aalborg Universitet      Region Nordjylland      Business Region North Denmark      IKT-erhvervet i Nordjylland      Aalborg Kommune