Succes for BrainsBusiness-medlemmer på Mobile World Congress

Det var en udbytterig oplevelse for flere BrainsBusiness-medlemmer, da Mobile World Congress løb af stablen i Barcelona fra den 26 februar til den 1. marts 2018. Konferencen er verdens største inden for sit felt.

På den danske stand kunne man bl.a. finde BrainsBusiness-medlemsvirksomhederne, 2operate, Seluxit og MapsPeople, som hver især har haft succesfulde oplevelser i forbindelse med deres deltagelse på Mobile World Congress.

Under messen landede virksomheden, 2operate en aftale med TELE Greenland. Virksomheden fremviste den nye 2solve Service Classifier, og dette endte med et salg. Denne løsning er et supplement til den allerede implementerede 2solve platform hos TELE Greenland. Kontrakten blev underskrevet ved 2operates stand af Kristian Davidsen, CEO ved TELE Greenland, Christian Sørensensen, CEO ved 2operate og Kaj Juul-Pedersen, bestyrelsesformand ved 2operate. Co-founder af 2operate, Lars Moltsen, kaldte aftalen “en gigantisk milepæl”.

For virksomheden MapsPeople, har interessen på Mobile World Congress ligeledes været stor. Virksomheden har Mobile World Congress som kunde for en af deres løsninger indenfor Indoor Mapping.

”MWC var en stor succes for os og vores produkt. Vi var valgt som officiel leverandør for andet år i træk, hvilket vi selvfølgelig er stolte af”, fortæller Jonas Berntsen, CCO hos MapsPeople.

Virksomheden slog rekord på deres produkt, da de havde 110.000 unikke brugere på deres platform på den første dag Mobile World Congress i år.

Virksomheden, Seluxit havde ligeledes et godt udbytte med sig hjem fra den danske stand i Barcelona. CEO, Daniel Lux omtaler virksomhedens deltagelse på messen ”yderst succesfuld”.

Virksomheden har nu nye pilotprojekter i støbeskeen og de har etableret kontakt og arrangeret møder med forskellige potentielle samarbejdspartnere og kunder, som de har mødt på Mobile World Congress. 

Accepter cookies

Dette website bruger cookies bl.a. til at udarbejde statistik over anvendelsen af sitet.

BrainsBusiness er et stort privat/offentligt partnerskab på IKT-området, der arbejder for at støtte og udvikle den nordjyske IKT-klynge. Vi samler en lang række af Nordjyllands stærke private og offentlige aktører og skaber netværk og samarbejde på tværs. Kerneaktørerne bag BrainsBusiness er:

Aalborg Universitet      Region Nordjylland      Business Region North Denmark      IKT-erhvervet i Nordjylland      Aalborg Kommune