Tillykke til vinderne af BrainsBusiness fire særpriser

Ved BrainsBusiness Fødselsdagsgalla den 4. september uddelte vi fire særpriser til personer og virksomheder, der har gjort en ekstraordinær indsats i BrainsBusiness i de forgangne 10 år.

Vi siger stort tillykke og endnu engang tak for indsatsen til de fire vindere:

Vinder af BrainsBusiness Founding Father-prisen:

Begrundelse:

Grimur Lund formåede om nogen at samle og holde sammen på IKT-miljøet i det nordjyske – både i medgang og modgang. Han stod i mange år ved roret og spejdede ud over vandet, mens han holdt ”BrainsBusiness-cruiseren” på rette kurs. Da tid var, overlod han roret til Claus Falk og kastede sig selv over et meget krævende job som Executive Vice President for Aveva. Grimur betragter stadig BrainsBusiness som sit hjertebarn.

Prisen blev modtaget af Lars Riisberg på Grimurs vegne.

Vinder af BrainsBusiness AAU-prisen:

Begrundelse:

Børge Lindberg har siddet i bestyrelsen for BrainsBusiness gennem alle årene og har altid bidraget med et væld af gode ideer, og han er med sit positive sind og utrættelige energi en meget værdsat sparringpartner i BrainsBusiness' arbejde. Børge er absolut en af de stærkeste brobyggere mellem forskning og erhverv, som vi har i Nordjylland.

Prisen blev modtaget af Thomas Bak på Børges vegne.

Vinder af BrainsBusiness 10 års-virksomhedspris:

Begrundelse:

Logimatic har været medlem af BrainsBusiness i alle ti år og har bidraget med først en meget aktiv formand og siden en meget aktiv deltager i Bestyrelsen. Logimatic deltager løbende i vores arrangementer og fokusnetværk og bidrager aktivt i brandingarbejdet af klyngen og IKT-miljøet heroppe.

Prisen blev modtaget af Michael Paarup.

Prisen til den mest aktive BrainsBusiness-person i 2017:

Begrundelse:

Steffen Froulund deltog egenhændigt i 9 BrainsBusiness-arrangementer i 2017 og var derforuden en meget aktiv deltager i Gigantium-projektet og Smart City-gruppen, og han er fast deltager i vores Adm. direktør-fokusnetværk.

Vi er meget glade for at have Steffen som en del af BrainsBusiness-familien og for hans aktive og altid solidariske BrainsBusiness væsen.

Steffen modtog prisen.

Accepter cookies

Dette website bruger cookies bl.a. til at udarbejde statistik over anvendelsen af sitet.

BrainsBusiness er et stort privat/offentligt partnerskab på IKT-området, der arbejder for at støtte og udvikle den nordjyske IKT-klynge. Vi samler en lang række af Nordjyllands stærke private og offentlige aktører og skaber netværk og samarbejde på tværs. Kerneaktørerne bag BrainsBusiness er:

Aalborg Universitet      Region Nordjylland      Business Region North Denmark      IKT-erhvervet i Nordjylland      Aalborg Kommune