Unik mulighed: Test dine IT-produkter i Sommerland Sjælland

Vi igangsætter nu vores andet Living Lab, hvor du som IT-virksomhed får mulighed for at brugerteste dine produkter og services i en virkelig kontekst. Det sker, når Sommerland Sjælland fra 11.juni-15. juli giver medlemmer af BrainsBusiness, it-forum og Invio mulighed for at stille deres produkter og services til rådighed for sommerlandets gæster.

BrainsBusiness giver i samarbejde med innovationsnetværket Invio og Sommerland Sjælland, virksomheder en unik mulighed for at teste deres produkter og services i forlystelsesparken Sommerland Sjælland i den kommende sæson. 

Ved at deltage får virksomhederne mulighed for:

  • At teste deres produkter, services m.m. på sommerlandets gæster
  • Profilere og markedsføre virksomheden
  • Finde potentielle kunder 

Tiltaget er målrettet teknologivirksomheder og produkterne, der testes, kan eksempelvis være: 

  • Apps og hjemmesider
  • Dataindsamling
  • Hardware (fx touchskærme, IT-installationer, droner m.m.)
  • Virtual Reality/augmented reality løsninger
  • Digital underholdning (fx spil, lyd m.m.)

Som ovenstående antyder, kan næsten alle IT-baserede produkter være relevante. Det er således ikke kun fysiske installationer og oplevelser, der er relevante – det kan ligeså vel være digitale og mobile services. 

Rent praktisk forløber tiltaget fra den 11. juni til den 15. juli. Derved kan virksomheder angive hvilke datoer i den givne periode, de er interesserede i at bruge i Sommerland Sjælland, samt et kort beskrivelse af produktet der ønskes testet.

Herefter foretager samarbejdspartnerne en screening af de tilmeldte, hvorefter vi vil give besked om, hvorvidt en virksomhed er udvalgt. Tilmeld jer hurtigst muligt, hvis dette lyder interessant for jeres virksomhed.

> Udfyld tilmeldingsblanketten her 

Kontakt

For yderligere oplysninger kontakt BrainsBusiness ved Thomas Lykke Larsen på thla@aalborg.dk eller tlf. 20950664 eller Invio-sekretariatet ved Søren Smed på smed@hum.aau.dk eller tlf. 21847952.


BrainsBusiness Living Labs 

Sommerland Sjælland er det andet Living Lab, BrainsBusiness har medvirket til at starte.

Det første er Smart City Living Lab i Gigantium, og vi håber at kunne løfte sløret for endnu et spændende Living Lab i Aalborg i løbet af de næste par måneder. 

Accepter cookies

Dette website bruger cookies bl.a. til at udarbejde statistik over anvendelsen af sitet.

BrainsBusiness er et stort privat/offentligt partnerskab på IKT-området, der arbejder for at støtte og udvikle den nordjyske IKT-klynge. Vi samler en lang række af Nordjyllands stærke private og offentlige aktører og skaber netværk og samarbejde på tværs. Kerneaktørerne bag BrainsBusiness er:

Aalborg Universitet      Region Nordjylland      Business Region North Denmark      IKT-erhvervet i Nordjylland      Aalborg Kommune