Fremtidens Plejehjem
BrainsBusiness ICT NORTH DENMARK deltager i innovationsprojektet "Fremtidens Plejehjem", der er igangsat af Ældre- og Handicapforvaltningen i Aalborg Kommune sammen med Nørresundby Boligselskab og Kuben Management.
| Baggrunden for projektet er det faktum, at et stigende antal ældre og en højere levealder giver øget pres på ældreplejen. Det stiller krav til fremtidens plejehjem. |
 |
Et øget fokus på ressourcesparende nye teknologier kan mindske omkostningsniveauet, samtidig med, de ældres trivsel øges.
Selv om der bliver flere ældre, vil der være flere, der magter at blive i eget hjem. Træning og motion kan være med til, at bevare et højt funktionsniveau hos de ældre. Det betyder, at borgerne bliver ældre, før de vælger plejehjem.
Projektet ”Fremtidens Plejehjem - Trivsel og Teknologi” er et forsøg på at sikre, at kommunen/kommuner er optimalt gearet til at tilbyde den bedst mulige service til ældre plejekrævende borgere. Målet er at skabe en fremtidsorienteret arbejdsplads, hvor rutineprægede opgaver frigøres og bruges til trivselsfremmende opgaver, en spændende arbejdsplads, der kan tiltrække arbejdskraft. ”Fremtidens Plejehjem” skal være et velfungerende plejehjem, og samtidigt fungere som et ”Living Lab”, hvor fremtidige teknologier og levevis afprøves og indpasses.
Plejehjemmet skal udnytte moderne teknologier og ”best practice” til at fremme trivslen for beboerne, samt sikre at de ansatte oplever trivsel og jobtilfredshed. Det er et mål at teknologier er medvirkende til at være ressourcebesparende såvel menneskeligt, miljømæssigt, som økonomisk.
Projektet vil:
- fremme og understøtte beboernes trivsel, hvad angår eks. selvhjulpethed, egenindflydelse, aktivitetsniveau og livskvalitet.
- udvikle en manual/skabelon for udformning af fremtidigt plejehjemsbyggeri i Aalborg og andre kommuner.
- afprøve manualens anbefalinger i et konkret byggeri.
Teknologien skal understøtte den generelle trivsel og må derfor ikke blive et mål i sig selv, men derimod et middel til at nå målet; som er ”stor oplevelse af trivsel”
Konkret følger BrainsBusiness 6 af de underprojekter, der kom på bordet under konferencen Fremtidens Plejehjem i april 2011. Læs mere her.
Læs mere på projektets hjemmeside
Følg med i projektet på Facebook
|
|
Tillykke til vinderen af
BrainsBusiness Award 2011:
Steen Andreassen

|
 |
|
Vidste du, at...
Nordjylland er lang fremme inden for velfærdsteknologi?
|
|
 |
|
|
 |
| |
 |
|