Technology Roadmapping


BrainsBusiness – ICT NORTH DENMARK kørte i perioden september til december 2010 i samarbejde med Bent Bilstrup fra Lakeside A/S et åbent innovationsforløb for virksomheder inden for området Intelligent Logistik. Forløbet fokuserede på virksomhedernes strategiske udviklingsmuligheder inden for velfærds- og sundhedsteknologi. Igennem forløbet benyttedes metoden ”technology roadmapping” som et værktøj til at kortlægge bl.a. relevante teknologier, applikationer og markeder, så virksomhederne fik mulighed for at danne sig et overblik over egne kommercielle muligheder og ikke mindst, hvornår disse muligheder sandsynligvis opstår.

 

Formålet med forløbet var dobbelt: For det første at sætte spot på et nyt vækstmarked for virksomhederne og styrke virksomhedernes mulighed for at adressere dette marked gennem en strategisk metode. For det andet var hensigten at åbne dele af virksomhedernes strategi– og innovationsprocesser op overfor hinanden, så der skabes mulighed for nye samarbejder, hvor de 7 logistikvirksomheder kan udnytte hinandens kompetencer og viden til at skabe nye produkter og nye vækstmuligheder.

 

I forløbet deltog 7 virksomheder fra fokusnetværket ”Intelligent Logistik”: Gatehouse, Lyngsoe Systems, Intelligent Systems, Logimatic, IBA Systems, AX Services og Qubiqa.

 

Der var tale om et intensivt forløb, som involverede 5 workshop. Herefter står virksomhederne med hver deres individuelle ”roadmap”, der kan vise deres muligheder for at få adgang til markedet for velfærdsteknologi. Desuden står de med et klarere billede af, om der er er muligheder for strategiske samarbejder med andre nordjyske logistikvirksomheder.

 

Læs mere om resultaterne fra projektet her.

 

Download den afsluttende rapport med erfaringer, resultater og casebeskrivelser her.

 

Tillykke til vinderen af

BrainsBusiness Award 2011:

Steen Andreassen

Vidste du, at...
Nordjylland leverer 3D- lyd til spil og jagerfly?
 
 

    

Copyright © 2008-2012 BrainsBusiness ICT North Denmark