Innovationsworkshop

Har du en produktidé, koncept, teknologi eller anden udfordring, du gerne vil have modnet i samspil med andre virksomheder, forskere, studerende og borgere? Eller er du interesseret i at deltage i innovationsworkshops om andre virksomheder/organisationers udfordringer, som du måske kan hjælpe med at løse via dine produkter, services, teknologier eller kompetencer?

BrainsBusiness afholder jævnligt innovationsworkshops - fx i regi af nogle af vores projekter, i samarbejde med Aalborg Kommune og/eller Region Nordjylland, eller med udgangspunkt i en eller flere af vores medlemsvirksomheders udfordringer - hvor vi inviterer en bred vifte af relevante aktører, som i fællesskab arbejder med udfordringen/ideen i løbet af en dag, faciliteret af eksempelvis forskere fra Aalborg Universitet, BrainsBusiness selv eller eksterne konsulenter og facilitatorer.

De åbne workshops annonceres i vores arrangementskalender, og har du selv en udfordring eller et tema, du vil foreslå som emne for en sådan workshop, er du velkommen til at kontakte os.

Det kan vi hjælpe med:

  • Modning af produkt- og konceptideer
  • Idéudvikling omkring anvendelse af teknologier i nye markeder
  • Konceptudvikling, hvor IKT anvendes til løsning af specifikke udfordringer hos virksomheder/organisationer

 

Interesseret i at deltage i en innovationsworkshop? Eller ligger du selv inde med en idé, som kunne blive tema for en workshop?

Kontakt Birgit Pia Nøhr, tlf. 29 72 07 01.


DELTAGERUDTALELSE

Morten Hvilsom Larsen, leder af Gigantium Vand & Wellness, deltog på vores innovationsworkshop om IoT i januar 2017. Workshoppen udmundede i et samarbejdsprojekt omkring udvikling af Gigantium som Smart City/IoT Living Lab

- Vi deltog på innovationsworkshoppen, da vi havde nogle udfordringer omkring fx optimering af rengøring, vi tænkte IoT kunne være med til at løse. I løbet af workshoppen fik flere af os ideen om at gå sammen om dette projekt, og vi lægger nu hus til et IoT-netværk med 35 sensorbokse og 4 gateways, som måler på en lang række parametre. 

Vi ser stort potentiale i et netværk som det, vi er ved at teste af. Med trådløse sensorer kan man nemt sætte et sådant netværk op i enhver bygning – og derved holde øje med og optimere driften, både med henblik på medarbejdernes arbejdsmiljø og brugernes besøgsoplevelse, energiregningen, bygningsvedligehold og andre driftsudgifter.

 

Accepter cookies

Dette website bruger cookies bl.a. til at udarbejde statistik over anvendelsen af sitet.

BrainsBusiness er et stort privat/offentligt partnerskab på IKT-området, der arbejder for at støtte og udvikle den nordjyske IKT-klynge. Vi samler en lang række af Nordjyllands stærke private og offentlige aktører og skaber netværk og samarbejde på tværs. Kerneaktørerne bag BrainsBusiness er:

Aalborg Universitet      Region Nordjylland      Business Region North Denmark      IKT-erhvervet i Nordjylland      Aalborg Kommune