Design Thinking 2 – Udnyt din virksomheds kreative potentiale
Industiel designer, user experience-designer, servicedesigner, oplevelsesdesigner, innovationskonsulent...
Har du kreative medarbejdere i din virksomhed - men udnytter måske ikke deres potentiale fuldt ud? Eller overvejer du at ansætte en medarbejder med designkompetence, men er usikker på, hvordan du skaber rammerne, så du kan omsætte deres kompetencer og potentiale til vækst og konkurrencedygtighed?
Ved dette andet møde i vores række om Design Thinking sætter vi fokus på, hvordan teknologi- og produktionsvirksomheder kan skabe optimale rammer for de kreative medarbejdere, så deres kompetencer omsættes til værdiskabende bidrag i virksomhedernes udviklingsprocesser. Disse medarbejdere løser ofte deres opgaver bedst i samspil med andre via whiteboards, post-its, prototyper og brugertests i tværfaglige sparringer og diskussioner og har derfor ofte brug for en utraditionel type rammer for deres daglige arbejde.
Du kan bl.a høre om, hvordan andre ledere takler udfordringerne med at indarbejde kreative kompetencer i virksomheder, og hvordan de kreative medarbejdere selv oplever at bidrage til en teknologibaseret virksomhed.
Design Thinking er en brugercentreret tilgang til udvikling af strategier, services og produkter, som er yderst anvendelig til løsning af komplekse opgaver. Konkret skaber man løsninger på specifikke udfordringer ved at tage afsæt i kundernes verden, og derfra sikrer man gennem bl.a. prototyper, at løsningerne er relevante, effektive og brugbare - og dermed salgbare.
Design Thinking er en velfunderet metode, som også danner grundlag for nogle af de principper, vi i dag kender i den agile verden og lean-start-up.
Se Harvard Business Reviews video om begrebet her: https://hbr.org/video/4443548301001/the-explainer-design-thinking
Målgruppe: Ledelsesniveau, projektledere, forretningsudviklere, innovationsmedarbejdere
Registrering og morgenbrød
Velkommen
Carsten Poulsen og Nicolai H. Andersen, DEIF A/S - Resultater og erfaringer med Design Thinking i praksis
Christian Tollestrup, AAU - Design som en måde at tilgå projekter på
Pause
Thomas Røhr Kristiansen, Freeway ApS - Hør, hvordan Design Thinking blev implementeret hos Google, og hvordan Google i dag arbejder med Design Thinking
Opsamling
Netværk
Dette er andet arrangement ud af en række på tre, hvor vi sætter fokus på strategisk anvendelse af Design Thinking. Første arrangement afholdes den 1. februar og sætter fokus på, hvordan Design Thinking kan anvendes strategisk til at skabe vækst, og tredje arrangement afholdes den 4. april og har fom af en workshop, hvor en række kerneværktøjer i Design Thinking introduceres i praksis. Du behøver ikke at have deltaget i de andre arrangementer for at deltage i dette.
Arrangementerne afholdes i samarbejde med:
Fakta om arrangementet
Tilmeld
Medlemskab betaler sigVores medlemsvirksomheder samt medlemmer af it-forum deltager i vores arrangementer gratis eller til reduceret pris. Er I endnu ikke medlem, så meld virksomheden ind her - og spar penge allerede fra i dag. |