Kom med bag kulissen i udviklingen af fremtidens cybersikkerhed - Aalborg

  • Ved du, hvordan en hacker tænker?
  • Har I brug for at blive bedre til at beskytte jer mod cyberangreb som afpresning og datatyveri?
  • Eller kan I opnå konkurrencefordele ved at gøre jeres produkter og services cybersikre?

Ved dette besøg "behind the scenes" hos forskergruppen for cybersikkerhed på Elektroniske Systemer kan du blive klogere på alle tre dele. Du får her en unik mulighed for at høre om den nyeste forskning - også den, der kun lige er på trapperne.

Det hele sker den 26. november 2019. Foruden et indblik i den nyeste forskning kan du komme på demotur og opleve, hvordan hackere arbejder, hvordan du ville klare rollen som hacker og hvis du tør, kan du selv prøve at blive hacket. Arrangementet byder også på rig mulighed for at møde forskerne og diskutere samarbejdsmuligheder.

Program

 

Registrering og morgenmad 

Velkommen fra BrainsBusiness og MARCOD

Introduktion til Wireless Communication Networks v/ AAU

Præsentation af forskningsprojekter

  • SecDNS v. Egon Kidmose, Post doc, Ph.D.
    DNS og domænenavne er essentielt for vores daglige brug af Internettet, men giver også cyber-kriminelle et stærkt værktøj, når de svindler, stjæler og saboterer os online. Her gives en kort introduktion til, hvordan DNS misbruges, og hvad vi gennem SecDNS projektet gør for at afhjælpe disse problemer.
  • Erhvervs-ph.d. med Telenor v. Martin Fejrskov Andersen, erhvervs-ph.d.,  M.Sc.E.E
    Hvordan kan en Internetudbyder hjælpe kunderne med at forhindre og afhjælpe cyberkriminalitet? Og hvordan kan det gøres uden at gå på kompromis med brugernes ret til privatliv? Det er et af hovedspørgsmålene, som Martin Fejrskov Andersen har arbejdet med siden 1. april. Han fortæller kort om projektet, men også om fordele og muligheder ved at lave erhvervs-ph.d.
  • Honeypots v. Jens Myrup Pedersen, lektor
    Honeypots har til formål at lokke hackere til og vildlede dem til at tro, at de befinder sig i et rigtigt netværk, de kan angribe. I virkeligheden er de fanget i et kontrolleret miljø, der kan bruges til at overvåge deres opførsel og på den måde skabe indsigt i, hvilke angreb og trusler der finder sted lige nu. På den baggrund kan man etablere relevante foranstaltninger og sikre, at man hele tiden er foran - og det giver gode data til brug for forskning.
  • Secure IoT devices? v. Rasmi-Vlad Mahmoud, forskningsassistent
    The IoT is bringing together the hardware world with the cyber infrastructure, securing only the IT infrastructure is not sufficient. Any compromise of the physical devices can lead to a compromise of the IoT structure. Therefore, securing the IoT infrastructure requires an approach where security is applied from the physical devices and sensors to used services and cloud data. The project is based on a collaboration with a Danish company that wants to increase the security level of the IoT devices they produce.
  • Cyber Training Platform v. Jens Myrup Pedersen, lektor
    Det startede for lidt over to år siden med en udfordring: Hvordan kan vi øge viden om og interesse for cybersikkerhed for en bred målgruppe på en måde, der er spændende, let at komme i gang med, tilgængelig hvor som helst, og som giver deltagerne værdifuld viden, så de selv kan arbejde videre bagefter? I dag har vi træningsplatformen Haaukins, som bruges af virksomheder og uddannelsesinstitutioner landet over, og som vi med støtte fra Industriens Fond er i gang med at gøre endnu bedre.

Pause 

Demotur

Her har du mulighed for at se, hvordan hackere arbejder, og selv blive hacket (hvis du tør), du kan selv prøve rollen som hacker på vores træningsplatform (kræver ingen forkundskaber), og selvfølgelig få en snak om, hvordan vores forskning bruges til at forebygge og detektere angreb.

Samarbejdsmuligheder ved Cybersikkerhed v/ Jens Myrup og Egon Kidmose

Afrunding og tak   

  

Fakta om arrangementet

Dato:
26. november 2019

Tilmeldingsfrist:
22. november 2019

Tid:
8.00-12.00 (morgenmad 8-8.30)

Sted:
Fr. Bajersvej 7a, 9220 Aalborg Ø, Lokale 4-108

Pris:
Gratis for medlemmer af BrainsBusiness, it-forum og MARCOD. Øvrige: DKK 500 + moms. No-show-gebyr ved udeblivelse eller afbud senere end 25. november kl. 12.00: DKK 500 + moms

Kontakt navn:
Sofie Toft

Kontakt e-mail:

Tilmeld

 

Medlemskab betaler sig

Vores medlemsvirksomheder samt medlemmer af it-forum deltager i vores arrangementer gratis eller til reduceret pris.

Er I endnu ikke medlem, så meld virksomheden ind her - og spar penge allerede fra i dag. 

Se alle medlemsfordele her.

Accepter cookies

Dette website bruger cookies bl.a. til at udarbejde statistik over anvendelsen af sitet.

BrainsBusiness er et stort privat/offentligt partnerskab på IKT-området, der arbejder for at støtte og udvikle den nationale klynge for digitale teknologier. Vi samler en lang række stærke private og offentlige aktører og skaber netværk og samarbejde på tværs. Kerneaktørerne bag BrainsBusiness er:

Aalborg Universitet     Business Region North Denmark      IKT-erhvervet i Danmark      Aalborg Kommune