Kom med bag kulissen i udviklingen af fremtidens interaktionsdesign

Interaktionsdesign, User Experience, softwareinnovation og digitaliseringsprocesser - arbejder du i spændingsfeltet mellem digitale produkter og processer og bruger- og forbrugerbehov, har du nu muligheden for at få et unikt hands-on indblik i den seneste forskning på området.

Det sker, når forskningsgruppen for Human-Centered Computing på AAU's Institut for Datalogi inviterer indenfor den 12. februar 2018. Her får du et overblik over den nyeste forskning på området, eksempler på aktuelle virksomhedssamarbejder og mulighed for at komme på rundtur i bygningen for at se demoer af igangværende og tidligere projekter med hands-on prototyper. 

Blandt de spørgsmål, dagen vil give dig indblik i, er:

  • Hvordan interagerer brugere med nye teknologier i deres dagligdag?
  • Hvordan interagerer brugere med "digitale økosystemer" (flere teknologier i samspil)?
  • Hvordan kan interaktionsdesign føre til ændret adfærd - fx anvendelse af grøn energi til dagligdagens elforbrug?
  • Hvordan kan softwareudviklings- og digitaliseringsprocesser forbedres - med blik for både innovation og slutbrugerens behov?

Program

Registrering og morgenmad

Introduktion til forskningsgruppen Human-Centered Computing

Præsentation af forskningsprojekter 

  • HeatDial, v. Rikke Hagensby Jensen, ph.d.-studerende, M.Sc.
    HeatDial er en interaktiv prototype, der automatisk kan flytte en varmepumpes elforbrug til fordelagtige tidspunkter (f.eks. når grøn energi bliver produceret). Via HeatDial kan forbrugere udtrykke deres præferencer om fleksibelt elforbrug i deres husholdning og udforske fordele/ulemper. Der præsenteres resultater fra 9 husholdninger, som dagligt har anvendt HeatDial.
  •  Integrating UX in agile environments, v. Anders Bruun, lektor, Ph.D.
    Agile processer er effektive til styring af projekter med uklare krav, der ofte ændrer sig over tid. Oplægget opridser de udfordinger der opstår, når user experience-aktiviteter skal integreres i agile udviklingsprocesser, og hvordan disse udfordringer kan håndteres.
  • The Connected Car, v. Michael Kvist Svangren, ph.d.-studerende, M.Sc.
    Biler er på det seneste blevet mere internetforbundne. Dette muliggør samspil med en række teknologier, f.eks. audio‐services og mobilapplikationer. Denne præsentation omhandler et studie af brugere, der har internetforbundne biler, og hvilke muligheder og udfordringer de står overfor.
  • The Box – A Provocative Design, v. Dimitrios Raptis, adjunkt, Ph.D.
    The Box er en eksperimentel prototype, der er designet til at ændre brugeradfærd ved at foretage tøjvask, når grøn energi produceres. Gennem forskellige designteknikker udforsker vi, hvordan provokationer kan benyttes til at designe teknologi, der ændrer adfærd i energiforbrugende vaner.

Kaffepause

Demoer

  • Walk-around i mindre grupper - Oplev korte posterpræsentationer og demoer opsat på forskellige lokationer i Cassiopeia-bygningen.

Samarbejde med HCC – hvordan?

  • Samarbejdsprojekt fra en virksomheds perspektiv
  • Muligheder for virksomhedssamarbejde


Om Human-Centered Computing

 HCC-gruppen bidrager med forskning indenfor interaktionsdesign, user experience, processer for softwareudvikling og software innovation. Forskningsaktiviteterne i HCC er primært anvendelsesorienterede og dækker mange forskellige teknologier og udviklingen heraf.

Forskningen fra HCC bidrager bl.a. med metoder til understøttelse af:

  • Software innovation
  • Agil softwareudvikling
  • Værdiskabelse
  • Integration af user experience i softwareudvikling
  • Evaluering og måling af user experience

Læs mere på http://www.cs.aau.dk/research/human-centered-computing/ 

Se eksempler på showcases på http://si.aau.dk/?page_id=956 

Fakta om arrangementet

Dato:
12. februar 2018

Tilmeldingsfrist:
8. februar 2018

Tid:
08.30-12.00

Sted:
Cassiopeia, Selma Lagerlöfs Vej 300, 9220 Aalborg Øst. Lokale: Auditoriet

Pris:
Gratis for medlemmer af BrainsBusiness og it-forum. Pris for ikke-medlemmer: 500 kr ex. moms. No-show gebyr ved afmelding senere end 9. februar 2018 kl. 12.00: 500 kr ex. moms.

Kontakt navn:
Birgit-Johanne B. S. Andersen

Kontakt e-mail:

Tilmeld

 

Medlemskab betaler sig

Vores medlemsvirksomheder samt medlemmer af it-forum deltager i vores arrangementer gratis eller til reduceret pris.

Er I endnu ikke medlem, så meld virksomheden ind her - og spar penge allerede fra i dag. 

Se alle medlemsfordele her.

Accepter cookies

Dette website bruger cookies bl.a. til at udarbejde statistik over anvendelsen af sitet.

BrainsBusiness er et stort privat/offentligt partnerskab på IKT-området, der arbejder for at støtte og udvikle den nationale klynge for digitale teknologier. Vi samler en lang række stærke private og offentlige aktører og skaber netværk og samarbejde på tværs. Kerneaktørerne bag BrainsBusiness er:

Aalborg Universitet     Business Region North Denmark      IKT-erhvervet i Danmark      Aalborg Kommune