Netværksmøde IT-ret: Persondataforordningen

Den 15. december 2015 blev EU's lovgivende institutioner enige om udformningen af persondataforordningen. Efter den er blevet formelt godkendt og offentliggjort vil persondataforordningen træde i kraft efter 2 år og 20 dage. Det vil sige at man kan forvente en ikrafttræden i begyndelsen af 2018.

Forordningen vil medføre en række ændringer for private og offentlige, der arbejder med persondata. Blandt de vigtigste er et større ansvar forbundet med håndteringen af persondata og udvidede rettigheder for borgere samt at håndhævelsesmulighederne for de nationale datatilsyn vil blive forbedret og skærpet. Desuden vil forordningen inkludere nye typer af persondata med genetisk (eksempelvis DNA) og biometriske data (eksempelvis fingeraftryk).

Til dagens arrangement har vi inviteret Charlotte Bagger Tranberg til at give os et kyndigt indblik i hvilke betydninger og konsekvenser den nye persondataforordning vil få. Charlotte er blandt landets førende eksperter inden for persondataret og har i en årrække forsket på AAU. I dag sidder hun ved Bech-Bruun som persondataspecialist.

Udover Charlotte får vi besøg af Health Care-virksomheden Medei.

Medei har med deres forskningsplatform SMART-TRIAL, der gemmer personfølsomme oplysninger for forskellige kunder i sundhedsvæsenet, et dagligt arbejde med at leve op til lovgivning og standarder indenfor persondata. CTO, Jón Ingi Bergsteinsson vil til mødet give indsigt i, hvordan de forholder sig til dette arbejde og hvilke udfordringer det stiller til deres virksomhed.

Fakta om arrangementet

Dato:
5. april 2016

Tilmeldingsfrist:
1. april 2016

Tid:
14.30-16.30 (Kaffe og registrering fra 14.30-15.00)

Sted:
TBA

Pris:
Gratis for medlemmer af BrainsBusiness. Ikke-medlemmer 500 kr. ex moms. Ved udeblivelse opkræves et no show gebyr på 500 kr. ex moms

Kontakt navn:
Kasper Munk-Petersen

Kontakt e-mail:

Tilmeld

 

Medlemskab betaler sig

Vores medlemsvirksomheder samt medlemmer af it-forum deltager i vores arrangementer gratis eller til reduceret pris.

Er I endnu ikke medlem, så meld virksomheden ind her - og spar penge allerede fra i dag. 

Se alle medlemsfordele her.

Accepter cookies

Dette website bruger cookies bl.a. til at udarbejde statistik over anvendelsen af sitet.

BrainsBusiness er et stort privat/offentligt partnerskab på IKT-området, der arbejder for at støtte og udvikle den nationale klynge for digitale teknologier. Vi samler en lang række stærke private og offentlige aktører og skaber netværk og samarbejde på tværs. Kerneaktørerne bag BrainsBusiness er:

Aalborg Universitet     Business Region North Denmark      IKT-erhvervet i Danmark      Aalborg Kommune