Techtalk: Cyberangreb - Hvad sker der i Danmark og resten af verden? - Aalborg

"Cyberangreb" - vi kender alle udtrykket, men hvad dækker det egentlig over og hvordan påvirker det os her i Danmark og på globalt plan? Hvilke angreb kan vi opleve, hvem er det der angriber, hvad gør man ved det - og ved vi overhovedet, at de finder sted?

Lektor i cybersikkerhed på Aalborg Universitet, Jens Myrup Pedersen, og specialkonsulent ved Rigspolitiets cyberafdeling NC3 (National Cyber Crime Center), Johnny Kirkelund Vestergaard, guider dig igennem det danske cyberlandskab, når det kommer til trusler, angreb og ikke mindst hvad man kan gøre ved det.

Vær med, når de blandt andet giver svar på:

  • Hvad skal du være særligt opmærksom på - som privatperson og som virksomhed?
  • Hvorfra kommer de største trusler, og er menneskelige fejl i virkeligheden den største trussel?

Talk’en tager udgangspunkt i konkrete eksempler på angreb gennem de seneste år, og med udgangspunkt i eksemplerne demonstreres, hvordan typiske former for angreb udspiller sig, herunder økonomisk svindel, afpresning, angreb, hvor man lægger systemer ned, og større statsfinansierede angreb mod strategiske mål.

Hvem kan deltage?

Du behøver ikke have forudgående kendskab til cybercrime, hacking eller en baggrund som programmør for at kunne deltage i oplægget. Oplægget er for alle, der interesserer sig for emnet, som kun lige har fået interessen eller som, med erfaring fra feltet, ønsker den nyest opdaterede viden fra forskningen og politiets erfaringer. Der vil ligeledes være plads til spørgsmål og dialog undervejs.

NB: Der er ikke flere ledige pladser ved arrangementet. Ved tilmelding vil du blive skrevet på vores venteliste og får besked, hvis der bliver en ledig plads. 

Vil du mere i dybden med emnet?

Så tilmeld dig ”Codelab: Cyberangreb i praksis - hacking for begyndere” – vi fortsætter dagen i samme lokale, fra 10:10-12:00, med en mere dybdegående gennemgang af, hvad hacking er og hvordan det udføres. For at deltage i denne del er det en fordel, hvis du har din egen PC med, men du behøver ikke have særlige tekniske forudsætninger for at deltage.

 

Fakta om arrangementet

Dato:
10. maj 2019

Tilmeldingsfrist:
1. maj 2019

Tid:
08.30-10.00

Sted:
UCN, Sofiendalsvej 60, 9200 Aalborg SV, lokale 1.0.31

Pris:
Gratis for alle, da arrangementet er en del af Internet Week Denmark. No-show-gebyr ved udeblivelse eller afbud senere end den 9. maj kl. 12.00: DKK 500 ex. moms

Kontakt navn:
Stine Lund

Kontakt e-mail:

Tilmeld

 

Medlemskab betaler sig

Vores medlemsvirksomheder samt medlemmer af it-forum deltager i vores arrangementer gratis eller til reduceret pris.

Er I endnu ikke medlem, så meld virksomheden ind her - og spar penge allerede fra i dag. 

Se alle medlemsfordele her.

Accepter cookies

Dette website bruger cookies bl.a. til at udarbejde statistik over anvendelsen af sitet.

BrainsBusiness er et stort privat/offentligt partnerskab på IKT-området, der arbejder for at støtte og udvikle den nationale klynge for digitale teknologier. Vi samler en lang række stærke private og offentlige aktører og skaber netværk og samarbejde på tværs. Kerneaktørerne bag BrainsBusiness er:

Aalborg Universitet     Business Region North Denmark      IKT-erhvervet i Danmark      Aalborg Kommune