RPA 1.0 - Introduktionskursus til Robotic Process Automation (RPA) - Automatiser rutineprægede og gentagne arbejdsopgaver med RPA/softwarerobotter - Aarhus

 

Særtilbud til medlemmer af BrainsBusiness og it-forum: Skriv "BrainsBusiness" i kommentarfeltet ved tilmelding og opnå 20% medlemsrabat.

Hvad fysiske robotter har gjort i mange år for industrien, er nu også muligt for administrative arbejdsgange med RPA/softwarerobotter. IDG Kurser har designet dette kursus, så du kan lære at identificere områder og opgaver, som med fordel kan automatiseres med RPA/softwarerobotter. Derudover vil du få en bred forståelse for, hvad RPA/softwarerobotter betyder for dig og din organisation.

Kursusmål

Kurset giver dig bl.a. svar på følgende spørgsmål: 

  • Hvad er RPA, hvad kan RPA bruges til og hvorfor skal din organisation implementere RPA?
  • Hvilke tekniske og organisatoriske udfordringer er der forbundet med implementering af RPA?
  • Hvilke leverandører, værktøjer og typer af licenser er der på markedet for RPA?
  • Hvordan identificerer og prioriterer du opgaver og arbejdsgange, som egner sig til automatisering med RPA?
  • Hvilke overvejelser skal du gøre dig i forhold til IT-sikkerhed og regulatoriske krav? 

Derudover får du på kurset praktiske eksempler på anvendelse af RPA/softwarerobotter samt viden og inspiration til opbygning af ’best practice’ indenfor området.

Kurset henvender sig til

Alle som gerne vil vide mere om RPA/software-robotter og er interesserede i teknologien, udfordringerne og mulighederne forbundet hermed.

Forudsætninger

Der er ingen forudsætninger for at lære at tænke i automatisering med RPA. Det er en fordel, at du har interesse og flair for digitalisering samt teknologi generelt.

Kursusindhold

RPA er softwarerobotter, der erstatter arbejde, som tidligere er udført af et menneske. Fx at logge ind i programmer, indtaste data, kopiere information fra ét system til et andet, modtage og sende e-mails, hente data fra hjemmesider og rigtigt mange andre ting. Dvs. der er ikke nogen fysiske robotter. En softwarerobot har sit eget brugernavn og password til systemerne, som den arbejder i – forestil dig den som en ’virtuel kollega’. 

RPA er særligt anvendeligt til rutineopgaver, hvor der er en vis volumen i opgaven, der gør, at det kan betale sig at udvikle en softwarerobot til at løfte opgaven. Volumen forstået bredt idet der både kan være mange gentagelser, der tager kort tid eller få gentagelser, der tager lang tid. Derudover kan RPA anvendes til at bygge ’broer’ (kunstige API’er) mellem systemer enten som en midlertidig løsning ifm. hasteopgaver, eller som en prototype for at afklare om en ide har gang på jord. Derefter kan man overveje at erstatte RPA-løsningen med ’rigtig IT’, hvis der er en business case til et IT-projekt. 

Ved hjælp af RPA, er det blevet nemt at automatisere rutineprægede gentagne administrative opgaver og derved skabe tid til opgaver med en højere værdi for kunder og virksomheden. Brug af softwarerobotter skaber bl.a. gladere kunder og medarbejdere, frigjort tid til andre opgaver, reduktion i operationel risiko, højere kvalitet og endeligt reduktion i omkostninger. 

På dette kursus vil du lære at forstå RPA og mulighederne, det præsenterer. Du vil lære, hvor i din organisation det bedst kan betale sig at starte med et pilotprojekt og hvordan du kan anvende teknologien til at effektivisere og skabe konkurrencemæssige fordele. Under hele kurset kan du nyde godt af din underviser Stine Høiberg Rasmussens betydelige praktiske erfaring fra virksomheder som Nykredit, Domea.dk, Skattestyrelsen og BDO.

Mere om din underviser Stine:

Stine Høiberg Rasmussen har dyb faglig indsigt i og erfaring med RPA fra en lang række private og offentlige organisationer. Hun holder jævnligt oplæg om sine erfaringer med RPA på bl.a. konferencer og seminarer. 

Herudover har Stine bl.a. udgivet publikationen "Robotterne er her" om anvendelsen af RPA, Machine Learning og Bots i samarbejde med den almene sektor. Stine har arbejdet med RPA siden teknologiens opstart og har over 10 års erfaring med automatisering og optimering af processer. 

> Tilmeld

Fakta om arrangementet

Dato:
10. december 2019

Tid:
09:15-16:00. Kurset afholdes med jævne mellemrum - se næstkommende datoer via linket nederst på siden.

Sted:
Aarhus

Pris:
Medlemmer af BrainsBusiness og it-forum: DKK 4796 ex. moms. Øvrige: DKK 5995 ex. moms. Skriv "BrainsBusiness" i kommentarfeltet ved tilmelding for at få de 20% medlemsrabat.

Kontakt navn:
Berit Brendborg

Kontakt e-mail:

placeholder

 

Medlemskab betaler sig

Vores medlemsvirksomheder samt medlemmer af it-forum deltager i vores arrangementer gratis eller til reduceret pris.

Er I endnu ikke medlem, så meld virksomheden ind her - og spar penge allerede fra i dag. 

Se alle medlemsfordele her.

Accepter cookies

Dette website bruger cookies bl.a. til at udarbejde statistik over anvendelsen af sitet.

BrainsBusiness er et stort privat/offentligt partnerskab på IKT-området, der arbejder for at støtte og udvikle den nationale klynge for digitale teknologier. Vi samler en lang række stærke private og offentlige aktører og skaber netværk og samarbejde på tværs. Kerneaktørerne bag BrainsBusiness er:

Aalborg Universitet     Business Region North Denmark      IKT-erhvervet i Danmark      Aalborg Kommune